En bil fra GM der kan køre sig selv, vil være på markedet inden årtiets udgang, ifølge den amerikanske motorgigant.
Den såkaldte semi-autonome bil, der formodes at være en Cadillac, vil anvende radio-baseret bil-til-bil kommunikation, sammen med en radar-guidet fartpilot, blind-vinkel system og bakkameraer til at automatiske disponere over bremser og styretøj i et nødstilfælde.
“We can sense all these things now and if you take the driver out of the emergency situation, then accidents can be avoided and there will be fewer deaths and injuries,” sagde Nady Boules, GM’s ansvarlige direktør for elektronisk udvikling.
Nøgleteknologien for den semi-autonome bil, er bil-til-bil radio kommunikation, som vil give signaler om mulige ulykker til andre biler med samme teknologi, for at undgå harmonikasammenstød.
Selvom blot en håndfuld biler i en motorvejs kø er semi-autonome, vil dette være nok til at forbedre trafiksikkerheden, ifølge Boules, fordi de vil sænke hastigheden på bilerne uden teknologien.
Teknologier som blind-vinkel system sammen med elektrisk styretøj, ESP og ABS er også essentielle for bilen.
Sensorerne i bilen kan tage styringen, såfremt chaufføren er på vej ind i en bil i den blinde vinkel.
Den sikre bil vil også kunne forudsige huller i trafikken, og tage styringen såfremt føreren vælger en forkert udvej i et nødstilfælde.
Teknologien tænkes i første omgang at blive tilbudt som en sikkerhedspakke de dyrere Cadillac modeller, men planen er at de skal nå ned til Chevrolet og Opel på et senere tidspunkt.
Prisen forventes at være omkring 50.000 danske kroner.