1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Gran Turismo 6 offentliggjort
0

Gran Turismo 6 offentliggjort

Gran Turismo 6 offentliggjort
0
0

Sony afslørede forleden Gran Turismo 6, den seneste udgave af den succesfulde simulator til PlayStation 3. GT6 er på markedet inden julen 2013.

På et pressemøde i anledning af Gran Turismo-seriens 15-års fødselsdag offentliggjorde skaberen af serien, Kazunori Yamauchi at sjette udgave af det populære bilspil nu endelig er på vej.

Gran Turismo 6 til PlayStation 3 vil gøre køreoplevelsen endnu mere livagtig og tilføre nye baner samt biler til den i forvejen vidtspændende portefølje. En ny, mere kompakt grafisk motor og kapabilitet med smartphones og tablets skal bevæge et af Sonys største brands videre i fremtiden.

Alle biler og baner fra Gran Turismo 5, der nu har solgt over 10 millioner kopier siden lanceringen i 2010 vil være at finde i GT6. Men nye tilføjelser betyder at det samlede antal biler nu vil lyde på 1.200 ved lanceringen af GT6 og Sony forventer at nye biler vil blive tilføjet gennem DLC fremover. Flere tusind aerodynamiske dele og særlige fælge vil være tilgængelige til alle biler og spilleren kan personliggøre sin bil i en endnu højere grad end tidligere.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

Skab racerbaner med GPS

Englands berømte Silverstone-bane vil være en ud af syv nye baner i Gran Turismo 6, hvilket sammenlagt giver 33. Yderligere racerbaner vil kunne downloades online. Nyt er også muligheden for at skabe sine egne racerbaner ved hjælp af GPS, således at Gran Turismo 6 grundlæggende set indeholder muligheden for at køre på hvilken som helst racerbane på kloden.

Andre nævneværdige partnerskaber i forbindelse med udviklingen af GT6 har været med dækfabrikanten Yokohama Rubber og affjedringsfabrikanten KW Automotive. Begge virksomheder er aktive i den kommercielle bilindustri samt motorsporten og har fungeret som tekniske partnere i forbindelse med udviklingen af spillets nye fysik-motor, i et forsøg på at skabe endnu mere detaljerede modeller for dæk og affjedring.

En demo-udgave af spillet vil være tilgængelig i Juli 2013.

Læs også:  Derfor bør du investere i en hybridbil