0
0
Sidste år udgjorde elbiler mindre end én procent af bilsalget. Elbilsalget var endda mindre i 2017 end i 2016.Den udvikling vil Nissan og E.ON vende. Det skal ske ved at tilbyde nye elbilister to års gratis opladning og ladeboks, når de køber en ny elbil.
I december introducerede Nissan den nye LEAF-model og åbnede op for forudbestillinger. Der er premiere på bilen om to måneder, men Nissan har allerede modtaget over 150 ordrer – hovedsageligt fra privatkunder.
Til sammenligning solgte Nissan blot 14 LEAF til privatkunder i 2016 og 2017. Den store efterspørgsel tyder på et mere positivt år for elbilmarkedet i Danmark.
Den særlig gode aftale med gratis strøm og ladeboks omfatter de tre nye elbil-modeller Evalia, e-NV200 og Nissan LEAF.
Priserne på den nye LEAF starter ved kr. 259.900 og inkluderer en ”All Inclusive”-pakke fra E.ON, som består af to års gratis opladning, en intelligent ladeboks samt ladekabel. Ved at samle ladeløsning og elbil i én pakkeløsning er ideen at gøre det mere overskueligt at skifte til elbil.
Fakta om pakkeløsningen
- Tilbuddet gælder til og med 31. marts 2018.
- Ved køb af den nye Nissan LEAF, e-NV200 eller e-NV200 Evalia får man ubegrænset opladning, ladeboks inkl. standardinstallation og ladekabel med i prisen. Man kan vælge imellem All Inclusive CITY eller All Inclusive HOME fra E.ON