Bentleys nye SUV, med det elegante navn EXP 9 F, forventes at få grønt lys til produktion inden for uger, muligvis inden for få dage.
I forbindelse med lanceringen af den nye Bentley Continental GT Speed ved Moscow Motor Show, udtalte Bentleys salgs- samt marketingsdirektør, Kevin Rose, at SUV-modellen ville spille ’en væsentlig rolle i Bentleys fremtidige vækst’.
Salget hos den britiske fabrikant steg 45 % sidste år og er steget yderligere 43 % i år.
Afhængig af bestyrelsen
Sidste trin i klargørelsen af konceptbilen, synes at være den endelige godkendelse fra Volkswagen-gruppen, med dens udslagsgivende bestyrelse. Skulle bilen som forventet få grønt lys, forventes den i produktion i 2015.
Den originale EXP 9 F konceptbil, blev afsløret på Geneve Motor Show tidligere på året.
Rose erkendte at et par subtile designændringer blev overvejet, men at det ikke ville få konsekvenser for beslutningen.