1. Home
  2. Baggrund
  3. Her har politiet det sjovest
0

Her har politiet det sjovest

Her har politiet det sjovest
0
0

I Danmark er ordensmagten i fuld gang med at udskifte patruljevogne til Mercedes C220 CDI og VW Passat 2.0 TSI, hvilket iflg. dansk standard er nogle relativt tjeppe og dyre køretøjer.

Den hurtigste danske patruljevogn har færdselspolitiet, og det er den potente udgave af SuperB med en 3.6 liters V6-motor og firehjulstræk. Accelerationen fra 0-100 km/t er overstået på midt 6 sekunder, men det er ingenting i forhold til nogle af panserbassernes biler i udlandet.

Søger man efter specielle politibiler i udlandet er listen umådelig lang, og den strækker sig lige fra Nissan GT-R til Aston Martin One-77. Sjovt nok er netop disse to at finde i Saudi Arabien, nærmere bestemt Dubai, hvor man også finder Ferrari FF, Lamborghini Aventador, Mercedes SLS AMG og Chevrolet Camaro SS. Det kan i hvert fald hurtigt konkluderes, at jobbet som politibetjent i Dubai må være lidt sjovere end i Danmark.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Dengang Lamborghini Aventador blev indviet i politiflåden udtalte General Khamis Matter al-Muzaina til avisen ”7 Days” følgende:
“Den kommer til at vise, hvor meget stil Dubai har,”

I England er de dog også godt med, da vi både kunne finde informationer om en Ferrari 612 Scaglietti, Mitsubishi Evo X, Lexus IS-F, Lotus Exige, en potent Jaguar XF og Ford Focus ST. Dette er i hvert fald drømmebiler for det danske politi, hvor udvalget er noget mindre eksotisk.

Tyskerne har også haft flere spændende politibiler gennem årene, men intet slår konceptet fremvist ved Essen Motor Show i 2011, der blev kaldt politibilen fra helvede… Her blev leget med tanken om en Audi ABT R8 GTR, hvor den 5.2 liters V10 motor ydede 620 hk, og fik monstret fra 0-100 km/t på blot 3,2 sekunder med en topfart på 325 km/t.

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

I udlandet kan der altså til tider være gode grunde til blive færdselsbetjent, hvis man elsker hurtige og specielle biler.

Andre specielle politibiler gennem tiden:

  • Italien: Lamborghini Gallardo LP560-4
  • USA, Detroit: Cadillac CTS-V
  • Australien: Porsche Panamera
  • Frankrig: Kontrast, Renault Twizy
  • Holland: Spyker C8 Spyder
  • Tyskland: Brabus CLS V12 S Rocket
  • Østrig, Belgien, Holland og Tyskland: Porsche 911
  • Sverige: Havde en Porsche tilbage i 70’erne