Honda er nu klar med en mere økonomisk Civic som kan køre imponerende 27,7 km/l, mens man stadig har 300 Nm.
Motoren er en 1.6 liters og vil i den nære fremtid kunne findes under navnet 1.6 i-DTEC i Civic-modelprogrammet. Den nye dieselmotor er den første af Hondas motorer i Europa som er en del af deres ”Earth Dreams Technology Series”.
Ydelsen er 120 hk v.4.000 omdr/min, mens man også har 300 Nm fra 2.000 omdrejninger i minuttet. Den blandede brændstoføkonomi er cirka 27,7 km/l, og det er med en tilhørende lave CO2-udledning på kun 94 g/km.
Letteste motor i klassen
Det er bl.a. motorens friktion som er optimeret, og Honda fortæller friktionen nu er på samme niveau som en benzinmotor på samme størrelse. Vægten på motoren har også taget et dyk, hvilket er med til at sikre den gode brændstoføkonomi, da den er 58 kg lettere end den 2.2 liters i-DTEC. Dermed har Honda Civic med 1.6 i-DTEC motoren den letteste motor i klassen.
Prisen er endnu ikke fastlagt, men den forventes at være et sted mellem den nuværende benzin og diesel pris.