Honda er klar med en ny WTCC racermotor under kodenavnet HR412E, som mere præcist er en 1.6 liters firecylindret med turbo.
Den 1.6 liters turboladet benzinmotor med direkte indsprøjtning er designet specielt til Civic-modellen som skal være med i FIA World Touring Car Championship.
Motoren er udviklet af Hondas R&D-afdeling i Tochigi i Japan, og er allerede blevet leveret til Hondas racerteam i Milan, hvor den komplette nye Civic WTCC bliver udviklet og gennemgår de forskellige tests.
Daisuke Horiuchi som er projektleder ved WTCC udviklingen i Honda R&D udtaler:
“We believe the innovations that have led to this revolutionary engine will also lead to benefits beyond the race track, helping us to further increase the efficiency of our road car engines,”
Honda vil kun producere én Civic til denne sæsons WTCC, hvor køreren er eks-F1 Tiago Monteiro. Han skal deltage i tre løb startende i Suzuka til oktober, mens det forventes Honda stiller med to biler i 2013.