1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Hurtigste MINI til dato koster 635.000 kr.
0

Hurtigste MINI til dato koster 635.000 kr.

Hurtigste MINI til dato koster 635.000 kr.
0
0

Der var mange spændende hurtige nyheder ved Paris Motor Show, hvoraf den ene var MINI John Cooper Works Edition GP.

JCW Edition GP er den hurtigste MINI til dato, og den vil kun blive produceret i 2.000 eksemplarer med en pris på 160.170 kr. oveni den almindelige MINI John Cooper Works. Dermed ender prisen på 634.170 kroner for den lille potente bil med en 1.6 liters turbomotor som sikrer, at accelerationen fra 0-100 km/t er klaret på 6,3 sekunder. Topfarten opnår man ved 242 km/t, men hvem også har også brug for mere?
Når der skal bremses igen er der ventillerede skivebremser på 330mm x 25mm foran, mens de bagtil måler 280mm x 11mm.

Justerbar undervogn til MINI

Som den første MINI nogensinde får GP udgaven af John Cooper Works en justerbar undervogn, hvilket gør det muligt at sænke bilen med 20mm.

Læs også:  Seks nye elektriske modeller fra Mercedes-Benz på vej

Designmæssigt vil MINI John Cooper Works Edition GP bl.a. kunne kendes på et specielt skørtesæt, som får den lille bil til at se mere aggressiv ud, hvilket bl.a. er pga. en kulfiber vinge bagtil.

MINI John Cooper Works Edition GP er dog en hardcore sportsbil, hvorfor bagsæderne er sparet væk grundet vægten, hvorfor du må nøjes med at give vennerne en tur én efter én.