1. Home
  2. Artikler
  3. Hvornår skal du skifte til sommerdæk?
0

Hvornår skal du skifte til sommerdæk?

Hvornår skal du skifte til sommerdæk?
0
0

Vinterdæk: Hvornår Skal de På og Af? 

Foråret ankommer i morgen og vinteren er ovre, ihvertfald ifølge kalenderen. Derfor er tiden også kommet, hvor de danske bilister begynder at planlægge dækskifte. Men hvornår er det rette tidspunkt at skifte vinterdækkene ud, og hvornår skal de på igen?  Vinterdæk er afgørende for sikkerheden på vejene i de kolde måneder, så derfor vil her tage et nærmere kig på, hvad der findes af regler og anbefalinger.

Hvorfor skal man bruge vinterdæk? 

I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk på noget som helst tidspunkt. Det er derimod kraftigt anbefalet, at man gør det alligevel. Nogle tror måske, at vinterdæk er noget, som kun gavner når det har sneet, men dette er forkert. Generelt er det anbefalet, at man går efter syv-graders-reglen, hvilket vil sige, at når temperaturen begynder fast at være under 7 grader, er det tid til at skifte dæk. Den samme regel gør sig gældende, når det er tid til at skifte til sommerdæk – selvfølgeligt med den forskel, at temperaturen her skal være OVER syv grader. Økonomisk giver det ikke mening at beholde sine vinterdæk på, da deres højere rullemodstand øger brændstofforbruget og samtidigt slides de hurtigere om sommeren, hvilket ville betyde at man ville skulle bruge flere penge på nye dæk. Man skal være særligt opmærksom, hvis man benytter pigdæk, da disse kun er tilladt fra 1. november til 15. april.

Læs også:  Hvornår giver det mening at køre benzin, diesel eller el-bil?

Vinterdæk er designet til at give bedre vejgreb og sikkerhed, når temperaturen falder. De adskiller sig fra sommerdæk ved særligt at gøre det nemmere at styre og bremse sin bil i sne og på isglatte veje. Dette opnås for det første ved at have en gummiblanding, der er mere resistent over for kulden i modsætning til sommerdæk som mister blødhed og smidighed i frostvejr. Derudover er det mønsteret og dets dybde, der sørger for et bedre vejgreb. 

Helårsdæk – et alternativ?

Nogle bilister overvejer helårsdæk, som kombinerer egenskaberne fra sommer- og vinterdæk. De kan være en praktisk løsning, hvis man bor i et område med milde vintre og/eller har tendens til at glemme at skifte sine dæk. Dog er de ofte et kompromis, der ikke yder den helt optimale sikkerhed ved hverken varmt eller koldt vejr.

Læs også:  AutoIndex 2024: Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler

Som tidligere nævnt, kræver lovgivningen i Danmark ikke, at du bruger vinterdæk, men det anbefales kraftigt. I flere nabolande, herunder Sverige og Tyskland, er vinterdæk påkrævet i bestemte perioder eller vejrforhold. Derfor er det altid vigtigt at undersøge hvad dækreglerne er, hvis man skal køre i udlandet. Hertil er det også vigtigt at understrege, at helårsdæk generelt ikke opfylder kravene for vinterdæk i Sverige. 

Vær i god tid

7-graders reglen er selvfølgeligt god at følge, men den kan også være svær at arbejde med, hvis man ikke selv har mulighed for at skifte sine dæk. Hvis man gerne vil sikre sig at have de rigtige dæk på i ordenlig tid, er det derfor en god idé at bestille tid hos et værksted i god tid. Hvis man vil være så sikker som muligt, kan det altså være en god idé allerede nu at booke en tid til dækskifte i april.