1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Hybrid til Range Rover
0

Hybrid til Range Rover

0
0

Til september løber Frankfurt motor show af staben, og her vil Land Rover stå klar til at præsentere deres nye dieselhybrid.

Det bliver selvfølgelig den nye Range Rover og Range Rover Sport, som bliver tilbudt med den nye drivlinje. Herudover fortælles det også, at de vil være klar med en ny V8 dieselmotor til Sport, hvor der er enorme 700 newtonmeter! Der vil dog også blive offentliggjort en mere økonomisk to-liters 240 hestes turbobenzinmotor til Range Rover Sport, som vi allerede kender fra Range Rover Evoque og Jaguar XF(se test).

Hybridmodellen er tiltænkt det europæiske marked, og den forventes allerede at kunne købes fra slutningen af året, 2013.

Lidt mere om hybridlinjen

Land Rover har endnu ikke meldt noget officielt ud om hybridenheden, men det forventes at være en treliters V6 turbodiesel, hvor en elektrisk motor mellem motoren og gearkassen vil levere ekstra moment og ydelse – samt en bedre økonomi. Batteriet vil højest sandsynligt blive placeret under gulvet, så det ikke optager ekstra plads eller ødelægger for meget af køredynamikken.