Den faceliftede Hyundai i20 som blev afsløret før Geneve Motor Show, har sat en ny standard for CO2-udledning for en bil med en traditionel forbrændingsmotor.
Når kræfterne leveres af en 75 hk stærk, 1.1-liters 3-cylindret dieselmotor sammen med den koreanske fabrikants Blue Drive-teknologi, udleder i20 kun 84g/km. Det er 1g/km mindre end bilen fra søsterselskab KIA, Rio 1.1 CRDi EcoDynamics der blev afsløret sidste efterår.
En anden økonomisk dieselmotor i i20 er en 90 hk stærk, 1.4-liters sag, der udleder 96g/km.
Bilen der først blev lanceret i 2009, anvender Hyundais seneste designsprog, hvilket inkluderer fabrikkens hexagonale kølergrill og nye forlygter. Også front- samt bagkofanger har fået et mere moderne udseende.
Bilen måler 1710mm i bredden, 1490mm i højden og har en akselafstand på 2525mm, hvilket er det samme som den foregående model. Kun længden er udvidet med kun 55mm over forgængerens 3995mm.
Hyundai i20 vil blive leveret med Hyundais 5-års garantiprogram. Flere detaljer om bilen vil blive offentliggjort på Geneve Motor Show.