1. Home
  2. Baggrund
  3. Italiensk for begyndere
0

Italiensk for begyndere

Italiensk for begyndere
0
0

Kigger man på Ferrari 360 Modena og F430 er man ikke i tvivl om, hvilken som er nyest. Men hvor stor er forskellen egentlig under hjelmen?

360’eren kender vi tilbage fra 1999, hvor den stod så pænt på standen ved Geneve Motor Show. 360’eren tiltrak som så mange andre nye(og gamle) Ferrarier stor opmærksomhed. Flere gange havde Ferrari fået spørgsmålet, om man kunne få lov til at se på motoren, da den førhen havde været skjult væk, men 360’eren var den første Ferrari med klart glas til motorrummet.

“Many times at the motorshows people were asking me on our stand, “May I have a look at the engine?’” Pininfarina explained. “The 360’s engine was a masterpiece, so we asked, “Why must we keep the masterpiece in the car?’”

Ferrari 360 var afløseren til F355, og den var baseret på et helt nyt aluminiumschassis, der var 40 % stivere end F355’eren. Dermed var det den første gadebil fra Ferrari med en konstruktion helt i aluminium. Konstruktionen var 28 % lettere trods den var blevet 10 % større. Samlet set var tørvægten dog ”kun” reduceret med 60 kilo, men sammen med den nye 3.6 liters V8’er som ydede 400 hestekræfter, så var det noget der kunne mærkes. Accelerationstiden fra 0-100 km/t blev også reduceret med 0,3 sekunder til blot 4,3 sekunder.

Læs også:  Tre helt unikke BMW Art Cars kommer til Danmark

Selve navnet 360 Modena kommer af dens 3.6 liters motor, og det spirituelle Ferrari hjemsted, Modena.

Fakta: Ferraris første fabrik var i Modena, men efter krigen etablerede Enzo Ferrari sig i Maranello 10 km syd for Modena.

Fakta: Der blev produceret 8.800 eksemplarer af 360 Modena og 7.565 af 360 Spider.

Efter den almindelige 360 Modena kom en Spider, der er den topløse model, mens den specielle Challenge Stradale kom til sidst. Challenge Stradale var den højestydende gadeversion af 360’eren, der fra standard havde carbon bremser fra Enzo, bedre aerodynamik, var op til 110 kilo lettere, havde 20 heste yderligere, en mere sportslig affjedring samt en optimeret gearkasse. Som navnet antyder var Challenge Stradale inspireret af 360 Challenge racerbilen, og Stradale-modellen blev udviklet efter tanken 20 % trackday og 80 % almindelig brug. Samlet set var Challenge Stradale 0,3 sekunder hurtigere fra 0 til 100 km/t end den almindelige 360’er, hvilket fik den ned på 4 sekunder rent.

Ferrari F430

360’eren blev helt afløst af F430’eren i 2005. F430 havde premiere ved Paris Motor Show i 2004, og var allerede på markedet samme år – modellen blev først udfaset i 2009.
Ferrari F430 bygger på 360’eren, men Ferrari fortæller 70 % af delene var nye. Denne gang var designet også et udbytte af samarbejdet imellem Pininfarina og Frank Stephenson.
Designet blev ændret markant, men man gjorde stadig brug af det samme aluminiumschassis, taglinje, døre og glas. F430’eren fik bl.a. også andre baglygter hentet fra Ferrari Enzo.

Ligesom man ved udviklingen fra F355 til 360 Modena gjorde bilen mere aerodynamisk, så blev den nyere F430’er det selvfølgelig også, således man forbedrede bilens downforce markant. Dog skulle man køre ret vildt for at opleve dette, da man bedst oplevede forbedringen ved omkring 300 km/t, hvor F430’eren producerede 50 % mere downforce end 360’eren.

Èt af de steder der virkelig skete noget var med motoren. F430’eren havde 90 heste mere end 360’eren, således den ydede 490 hestekræfter. Desuden var motoren mere adræt, da den havde 80 % af sit moment til rådighed ved under 3.500 omdr/min, hvilket også var en klar forbedring fra 360’eren. F430’eren var også den første bil med det såkaldte E-DIFF, som var et intelligent elektronisk differentiale, som Ferrari har bygget på videre på, således man eksempelvis også finder det i en 458’er.

Ligner hinanden bag rattet

Inde bag rattet er forskellene på 360’eren og 430’eren også at mærke. Sidstnævnte er væsentlig mere lækker, og har flere indstillingsmuligheder. Midterkonsollen er der dog ikke sket meget med. 360’erens ene sportsindstilling blev udskiftet med 430’erens Manettino-funktion med fem indstillinger fra F1, hvilket var systemets debut i Ferrari gadebilerne.

F430’eren blev også bygget i flere forskellige varianter ligesom 360’eren. Den topløse variant beholdt navnet Spider, ligesom banemodellen fortsat hed Challenge. Efterfølgeren til 360 Challenge Stradale fik navnet Scuderia, mens en mere ekstrem udgave af denne blev præsenteret under navnet Scuderia Spider 16M.

Scuderia Spider 16M har 510 heste og en tørvægt på 1.340 kilo, hvilket er 80 kilo lettere end den almindelige F430 Spider. Hele bilens opsætning er strammet op, og der er brugt carbondele flere steder. De 499 udgaver som blev produceret i starten af 2009 klarede 0-100 km/t på 3,7 sekunder.

Da F430’eren blev afløst i 2009 hed den nye model 458 Italia, og der går nu flere rygter om, at der kommer en faceliftet 458’er med turbomotor. Vi kan forvente at se den ”nye” Ferrari med kodenavnet M458-T ved Geneve Motor Show 2015 (læs om den her – Ferrari 488GTB).