1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Jaguar F-type får premiere i Paris
0

Jaguar F-type får premiere i Paris

Jaguar F-type får premiere i Paris
0
0

Jaguar har bekræftet at F-Typen vil stå klar i produktionsform ved Paris Motor Show i udgangen af september. Det var allerede forventet at bilen ville få debut ved det franske bilorgie, men nu er det endeligt bekræftet.

F-Typen skal fungerer som den spirituelle efterfølger til E-Typen, ifølge Jaguar selv.
Men E-typen fik debut i 1961, ved Geneve Motor Show. Ikke godt nok til puristerne.

Den første udgave af den nye bil, vil være i coupéform, nøjagtig som den originale E-Type, hvorefter den åbne vil følge kort efter.

Heldigvis har Jaguar ikke helt kastet sig over downsizing trenden endnu, og tilbyder stadig store, kompressorladede motorer med et herligt højt antal cylindre.

Kompressorladet over hele linjen

Den mindste motor i den kommende F-Type vil være en spritny 3.0-liters benzin V6 motor. Takket være en kompressor yder den henholdsvis 340 eller 380 hestekræfter.

Læs også:  Sådan Kører Du Økonomisk: Tips til Både Benzin-, Diesel- og Elbiler

Det er naturligvis ikke nok til at irritere Porsche, så derfor sænker Jaguar en modificeret udgave af deres kompressorladede 5.0-liters V8 med 500 hestekræfter ned i motorrummet på den nye junglekat.

Alle motorerne trækker på baghjulene ved hjælp af en ottetrins automatgearkasse. Og i øko-hysteriets navn, er bilen også blevet tildelt et start/stop system.

Det her ser ud til at blive en af årtiets allerstørste bilnyheder, og Jaguars egne ingeniører lover også at køredynamikken ikke blot vil være god, men exceptionel.

Vi får at se.