1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Jaguar XF får mindre dieselmotor
0

Jaguar XF får mindre dieselmotor

Jaguar XF får mindre dieselmotor
0
0

I et forsøg på at stjæle kunder fra BMW, Audi og Mercedes vil Jaguar nu tilbyde XF-modellen med en mindre udgave af deres eksisterende dieselmotor på 2.2-liter, dog med kun 163 hk.

Vi har tidligere testet Jaguar XF med 190 hk fra den kendte 2.2-liters dieselmotor der også findes i modeller fra Peugeot og Ford. Nu lancerer Jaguar dog en svagere udgave af denne, og presser dermed prisen på XF yderligere under de 700.000 kr.

På trods af at den yder 30 færre hestekræfter, er den dog ikke mere brændstoføkonomisk. Den kører fortsat 18.5 km/l og udleder 149 g Co2 pr. km. Den er dog naturligvis billigere, men de danske priser er endnu ikke offentliggjort.

Jaguars tal siger, at bilen kan accelerere fra 0-100 km/t på 9.8 sekunder, mod de 8.5 sekunder der tager for den mere kraftfulde version, mod en topfart på 209 km/t mod 190-hestes udgavens 228 km/t.

Læs også:  Škoda Enyaq kåret til årets brugtbil 2024

Motoren er stadig sammenkoblet med en 8-trins automatgearkasse, der også har stop/start funktion, men tallene ligger stadig langt fra den klasseledende BMW 520d ED, som kører 22 km/l og udleder kun 119 g Co2 pr. km.

Vi har tidligere testet Jaguar XF med samme motor, dog med 190 hk. Læs testen her.

 

tags: