Og det er sket i enten den nye Mercedes-AMG GT S, Ferrari LaFerrari eller Ferrari 488 GTB.
Den nu pensionerede Top Gear-vært Jeremy Clarkson stillede sig tilbage i marts op på talerstolen til et velgørenhedsarrangement, hvor han bortauktionerede en tur på passagersædet i en bil på Clarksons sidste omgang på den velkendte Top Gear testbane. En bane som britten har kørt på de sidste 20 år og derved kender den bedre, end han kender sin egen kone.
Hvad blev turen solgt for, tænker du nok, og svaret er simpelt. Rundt regnet en million danske kroner, dvs. 150.000 dollars. Hverken køber eller Clarkson vidste på daværende tidspunkt, hvilken bil de kunne få fingrene i, indtil Clarkson tidligere i dag slog et billede op på sin Twitter-profil.
Første bil på billedet er den nye Mercedes-AMG GT S, der har omkring 510 hestekræfter fra en 4.0-liters V8’er. Herefter kommer den nye Ferrari LaFerrari, som officielt endnu ikke har sat en omgangstid på testbanen, og til sidst den helt nye Ferrari 488 GTB – efterfølgeren til 458 Italia – som accelerer fra 0-100 km/t på under tre sekunder.
En æra er forbi: Clarkson har kørt sin sidste omgang på den velkendte bane, og vi kender endnu ikke hans fremtidsplaner. Han nævner ej heller, hvilken af de tre biler valget faldt på, men mon ikke vi finder ud af det på et eller andet tidspunkt.
Right. About to do my last ever lap of the Top Gear test track. What car should I use? pic.twitter.com/xbaZkEi3sE
— Jeremy Clarkson (@JeremyClarkson) July 13, 2015