Både Volkswagen Golf GTE og den større Passat GTE har høstet megen positiv kritik, og nu har du mulighed for at privatlease de to plug-in-hybriddrevne biler.
VW Golf GTE blev introduceret i april 2015, og er i dag den mest populære plug-in-hybrid på det danske marked. Et år senere, i april 2016, blev storebroderen Passat GTE introduceret, der foruden sedan-modellen også fås som stationcar.
GTE-teknologien består af en brændstofmotor kombineret med en elmotor. I Golf GTE er brændstofmotoren en 150 hestes 1.4 TSI og en 102 hestekræfters elmotor. Batteriet størrelse er 8,8 kWh og mervægten som følge af hybridteknologien er 120 kilo. Dermed er den samlede vægt 1.524 kilo, hvilket ikke er noget problem for de 204 hk. Gearkassen er den sekstrins DSG dobbeltkoblingsgearkasse, som er blevet optimeret specielt til hybriddrivlinjen – selve elmotoren er integreret i DSG-gearkassen.
Topfarten på strøm er 130 km/t, men sætter man den i Sport og aktiverer alle 204 hk, så er 0-100 km/t overstået på 7,6 sekunder med en tophastighed på 222 km/t.
I Passat GTE er teknologien nogenlunde ens. Motoren yder 156 hk i stedet for 150 hk og elmotorens ydelse er hævet fra 102 til 115 hk. Batteriet er desuden lidt større og er på 9,9 kWh. Ydelsen i Passat GTE er dermed 218 hk med en topfart på 225 km/t samt 0-100 km/t på 7,4 sekunder.
Begge biler kan køre 50 km på ren strøm (iflg. de officielle angivelser).
Udstyr og leasingpriser
Standardudstyret i GTE-modellerne er ganske omfattende. I Golf GTE får man både LED for- og baglygter, 16” Astana letmetalfælge, DSG-gear, multifunktionslæderrat, fartpilot, premium kørecomputer, Radiosystem Composition Media med 5,8” skærm, 8 højtalere og Bluetooth. Foruden standardudstyret er leasingmodellerne uden yderligere omkostninger udstyret med parkeringssensor for og bag, bakkamera, el-klapbare sidespejle og områdebelysning.
Passat GTE er dog endnu mere luksuriøs. C-formet LED-kørelys og sorte horisontale finner i hver side, 17” London alufælge, Composition Media radiosystem med 6,5” touchskærm, Bluetooth, CarNet e-remote (styr bilens kabine, f. eks opvarming, start opladning o.a.). Udover standardudstyret har Passat GTE leasingmodellerne fra standard Discover Media navigationen.
Privatleasingpriserne starter ved 5.549 kr. pr. måned for Golf GTE med 15.000 kr. i engangsydelse. Vil man opgradere til Passat GTE er prisen 6.399 kr. med en engangsydelse på 25.000 kr. Har man brug for stationcaregenskaber stiger den månedlige ydelse med blot 100 kr.