1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kender du de nye parkeringsregler ?

Kender du de nye parkeringsregler ?

Kender du de nye parkeringsregler ?
0
0

Kender du også det kedelige syn af en gul seddel i forruden?

FDM hjælper dig med at forstå de nye P-regler

FDM Skriver således:

Første maj træder en ny parkeringsregel nemlig i kraft. Så er du en af de mange bilister, der eksempelvis har for vane lige at sætte to hjul i en bred græsrabat mellem vej og fortov/cykelsti, når du parkerer hjemme på vænget, skal du fra første maj være beredt på at kunne få andet end pollen til at sidde i viskerbladene:

“Det har længe som udgangspunkt været forbudt at standse eller parkere helt eller delvist på fortov i byerne. Det forbud gælder fra og med første maj nu også i skillerabatten. Det er vigtigt at have den nye regel in mente, hvis du vil undgå en parkeringsafgift,” advarer Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

 

En skillerabat er defineret som en rabat, der adskiller forskellige færdselsarter. Det vil altså sige en rabat, der adskiller for eksempel en kørebane med biler, fra en cykelsti med cykler eller et fortov med fodgængere.

Undgå p-afgiften

Det koster 510 kroner ikke at overholde den nye parkeringsregel. Har du meget andet, du hellere vil bruge dine penge på end p-afgifter, så gælder det om at få alle de nyligt påsatte sommerdæk væk fra skillerabatten og ud på vejbanen:

“Som altid er den sikreste løsning at holde i vejbanens kant, men man skal naturligvis stadig være opmærksom på ting som skilte og vejkryds, så man er sikker på at overholde alle de andre regler om standsning og parkering, der evt. måtte gælde, der hvor man ønsker at standse eller parkere sin bil,” lyder det fra Dennis Lange.