1. Home
  2. Bilnyheder
  3. KIA er klar med ny Carens
0

KIA er klar med ny Carens

KIA er klar med ny Carens
0
0

KIA er nu klar med en komplet ny Carens, hvor der kan være op til syv passagerer!

Den nye Carens fik verdenspremiere ved Paris Motor Show, og det er med et særdeles mere stilet design end den første model. Siden Carens blev offentliggjort første gang er der dog sket meget, da KIA har ansat tidligere Audi-designer, Peter Schreyer, som designdirektør.

Det betyder bl.a. den nye Carens vil komme med LED-dagskørelys fra standard, mens man også kan tilvælge LED-baglygter eller Xenon-forlygter som ekstraudstyr.

KIAs visepræsident og CEO, Hyoung-Keun Lee udtalte:

“The new Carens will have great appeal for families with an active lifestyle who seek both style and practicality”

Kortere men større akselafstand

Længden er 4,5 meter hvilket er 20mm kortere end den tidligere model, mens den også både er 15mm smallere og 40mm lavere end den tidligere model. Akselafstanden er dog forøget med 50mm, hvilket giver mere plads i kabinen.

Læs også:  Indvirkningen af din kreditværdighed på bilforsikringspriser

Der er endnu ingen tekniske detaljer om den nye Carens, men flere rygter fortæller den er bygget på samme platform som den nye Cee’d.
Motorudvalget vil består af fire drivlinjer med imellem 115-177 hk, mens CO2-emissionen er ned til kun 118 g/km.
Den hurtigste Carens vil klare 0-100 km/t på 9,7 sekunder, mens topfarten på de forskellige modeller vil være imellem 181 til 203 km/t.

1.7 liters dieselmotor med 115 hk/260 Nm eller 136 hk/330 Nm
1.6 liters benzinmotor med 135 hk
2.0 liters benzinmotor med 177 hk

Gearkassen vil fra standard i alle modeller vare en seks trins manuel, hvilket bl.a. skal hjælpe på økonomien. Ønsker man automatgear kan det tilkøbes til de kraftigste diesel- og benzinmotorer.

Den gamle Carens vil blive erstattet af den nye i andet kvartal af 2013.

Læs også:  Cayenne S E-Hybrid: Porsche's nyeste Plug-in-perle

tags: