1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kia løfter sløret for GT4 Stinger
0

Kia løfter sløret for GT4 Stinger

Kia løfter sløret for GT4 Stinger
0
0

KIA byder japanerne op til dans med deres hidtil mest agressive koncept. 315 heste, baghjulstræk og seks manuelle trin.

Konceptet er ifølge KIA selv, et  eksempel på en fornuftig prissat sportsvogn, der kunne konkurrere med Toyota GT86 og Subaru BRZ. Den baghjulstrukne Stinger coupé anvender en 315-hestes turboladet udgave af Kias 2.0-liters, firecylindrede benzinmotor der driver hjulene gennem et sekstrins manuel gearkasse.

Den 4.3 meter lange Stinger, der blev skabt på Kias Californiske designstudie, er baseret på en unik platform og anvender dobbelte wishbones for og bag samt transparente A-stolper. Som en del af det rå udtryk er måtterne i bilen sparet væk.

Tom Kearns, designchef ved Kias amerikanske designcenter sagde:

”Køreglæde var den højeste prioritet i udviklingen af GT4 Stinger. Det er en 2+2 sportsvogn der kan dreje hoveder på daglig basis og føle sig hjemme på racerbanen”.

”Konceptet handler om renhed, simplicitet og tidløshed. GT4 Stinger er en hilsen til tider hvor det at køre en bil var en sanseoplevelse, der ikke var sløvet af elektroniske hjælpemidler”.

Udviklingen af GT4 Stinger blev muliggjort af Kias succes i Pirelli World Challenge i et par Kia Optima’er. Den racer-trimmede Optima anvender samme 315-hestes udgave af Kias T-GDI benzinmotor og har baghjulstræk via en sekstrins manuel gearkasse.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

De transparente A-stolper skulle give 270 graders udsyn fra førersædet og glasprofilen ligner den i Kia Soul. Kia siger at der endnu ikke er planer om at bringe konceptet til liv, men at GT4 Stinger giver et tydeligt indblik i koreanernes fremtid.