Home Bilnyheder KIA overrasker! Mød Stinger – en luksus-raket med baghjulstræk

KIA overrasker! Mød Stinger – en luksus-raket med baghjulstræk

KIA overrasker! Mød Stinger – en luksus-raket med baghjulstræk
0
0

På dette års store Detroit Motor Show overraskede koreanske KIA med at intorducere en 5-personers fastback sportssedan med efternavnet Stinger.

Kia Stinger 2017

Hvis Stinger får dig til at tænke på hurtigtflyvende misiler er det ikke tilfældigt. Den baghjulstrukne Stinger er KIA-koncernens højestydende bil nogensinde.

Den helt nye KIA Stinger er helt tydeligt en videreudvikling af konceptbilen GT fra 2011, og bilen er designet under ledelse af Peter Schreyer, som er Chief Design Officer i KIA’s designcenter i Frankfurt, mens Stinger’s køreegenskaber er udviklet af ingeniører i Korea og ikke mindst ved grundige test på racerbanen Nürburgring.

At KIA’s ingeniører mener det alvorligt, når de tager konkurrencen op med de tyske konkurrenter som Audi A5 Sportback og BMW 4 Gran Coupé ser man på først og fremmest på størrelsen.  Med en akselafstand på 2.905 mm, har Stinger længere akselafstand end BMW 4 Gran Coupé og med en samlet totallængde på 4.839 mm og en bredde på 1.800 mm er den størrelsesmæssigt med i klassen med Audi’s 5-serie.

Læs også:  Minitest: Kia Stonic – minihit med hård konkurrence

Power under hjelmen

KIA Stinger er endnu ikke helt færdig og begge motorer til bilen er stadig under udvikling. Alligevel slipper KIA oplysninger om bilens præstationer. De forventer, at den 2,0-liters 4-cylindrede motor med turbo yder 255 hk ved ca. 6.200 omdr./min og får et drejningsmoment på 353 Nm er til rådighed fra 1.400-4.000 omdr./min.

Men endnu bedre ser det ud i den heftigste model. Her kommer en 3,3-liters V6’er med dobbelt turbolader og 365 hk og et drejningsmoment på 510 Nm fra 1.300-4.500. Og går det som ingeniørerne vil kommer den fra 0-100 km/h på 5,1 sek. og stopper ikke før den når tophastigheden på 269 km/h. Stinger får desuden 2. generation af KIA’s 8-trins automatiske gearkasse, hvor man selv kan vælge om man vil skifte med skiftekontakter på rattet eller lade automatikken klare det. Og som noget ekstra er der også mulighed for at bestille en Stinger med firehjulstræk.

Læs også:  Kia har ramt den lige i r….

Som noget nyt hos KIA kan føreren ændre bilens støddæmpning og køreegenskaber via en elektronisk reguleret undervogn kaldet Dynamic Stability Damping Control.. Systemet reguleres ved hjælp af fem køreprogrammer Personal, Eco, Sport, Comfort og Smart.

Sikkerhed ombord

Som det er standard i de større tyskere har KiA også proppert det meste tilgængelige sikkerhedsudstryr ind i deres nye missil. Listen er lang, men vigtigst er Forward Collision Assistance (FCA)3 med integreret Autonomous Emergency Braking (AEB), der kan bremse automatisk, hvis en bil eller fodgænger pludselig er foran bilen, adaptiv fartpilot, der holder afstand til den forankørende bil og Lane Keep Assist overvåger aktivt bilens vognbane og advarer føreren, hvis bilen forlader kørebanen,

KIAs Stinger kommer til salg i Europa i 4. kvartal 2017. Der er ingen antydninger af priser fra Kia endnu

Læs også:  Elbiler er billigst i drift – indtil videre

KIA Stinger 2017