Den helt nye BMW X2 lander i Danmark til marts. Bilen forener det bedste fra en coupé og BMW’s X-modeller og tilbyder både attitude og køreglæde.
Ved første blik ser man allerede, at BMW X2 skiller sig ud fra mængden. Selv ved siden af storebrødrene BMW X4 og BMW X6 viser den et helt andet og karakteristisk udtryk.
Især to designdetaljer fanger øjet. De karakteristiske BMW-nyrer er gjort bredere og er vendt om, så nyrerne er bredere for neden end for oven. For at understrege det sportslige DNA har bilen BMW logo på begge C-stolper. Dette er en historisk reference til de klassiske BMW coupéer som BMW 2000 CS og BMW 3.0 CSL Coupé.
Ny teknologi
BMW X2 fåsmed de nyeste sikkerhedssystemer, herunder Driving Assistant Plus, som indeholder aktiv fartpilot med Stop&Go-funktion, køassistent, advarsel for vognbaneskift, advarsel for påkørsel bagfra, advarsel for kollision med biler og personer (City Braking), automatisk nedblænding af langt lys og information om hastighedsbegrænsninger.
Som noget helt nyt fås BMW X2 med Head-Up Display i farver.
Bilen fås i en basisversion, men også med M Sport og M Sport X som noget helt nyt. De to M Sportsudgaver har M Sportsophæng med stivere affjedring og støddæmpere samt en lavere frihøjde. Til basisversionen kan der ligeledes bestilles M Sportsophæng som ekstraudstyr.
Fra lanceringsstarten i marts kan der vælges mellem tre forskellige udgaver. BMW X2 sDrive20i, BMW X2 xDrive20d og BMW X2 xDrive25d.
Begge dieseludgaver kommer standard med BMW’s intelligente firehjulstræk xDrive og ottetrins automatgear Steptronic. Benzinudgaven har syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse Steptronic og forhjulstræk. Alle motorvarianter er firecylindrede.
Senere tilføjes der flere motorvarianter til programmet, herunder den trecylindrede BMW X2 sDrive18i samt de firecylindrede xDrive20i, sDrive18d og xDrive18d.
Brændstof | Hk | Nm | 0-100 km/t | Topfart | CO2 | Km/l | Vejl. pris i kr. | |
BMW X2 sDrive20i aut.gear | Benzin | 192 | 280 | 7,7 | 227 | 126 | 18,2 | 496.495 |
BMW X2 xDrive20d aut.gear | Diesel | 190 | 400 | 7,7 | 221 | 121 | 21,7 | 595.695 |
BMW X2 xDrive25d aut.gear | Diesel | 231 | 450 | 6,7 | 237 | 133 | 19,6 | 716.195 |
Se videoen på Bilsektionens Youtube-kanal.