Det koreanske bilmærke SsangYong vendte tilbage til det danske bilmarked i sommeren 2016, med en ny SUV model, LUVi, som spydspids. Nu kommer næste nye model fra det genfødte mærke. XLV.
XLV har samme platform og akselafstand på 2.600 mm som LUVi, men et længere karosseri fra C-stolpen og bagud. 23,5 cm er den længere end søstermodellen. Det giver plads og øger lasteevnen til hele 720 kubikliter.
XLV kommer med enten 1,6 liters benzinmotor eller 1,6 liters dieselmotor, der udstyres med enten 6-trins manuel gearkasse eller 6-trins automatgear, samt to- eller firhjulstræk.
XLV er en praktisk og rummelig bil i det populære SUV-segment, hvor den skal konkurrere med biler som Nissan Qashqai og Kia Sportage. SsangYong giver 5 års garanti, max. 100.000 km. XLV findes i tre udstyrsvarianter – Street, Free og Spirit – og prisen starter fra 239.995 kr. på hvide plader og 154.995 kr. ekskl. moms på gule plader.’