1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Kviktest: Audi A1 2.0 TDI Ambition
0

Kviktest: Audi A1 2.0 TDI Ambition

Kviktest: Audi A1 2.0 TDI Ambition
0
0

Audi A1 er unægteligt den vigtigste bil fra fabrikken i Ingolstadt de seneste år. Med sigtekornet rettet direkte mod BMWs Mini, hævder Audi at bilen indeholder alle brandets værdier i en pakke der måler mindre end fire meter.

Og det i høj grad en passende beskrivelse.

Selvom A1 hviler på en bekendt og konventionel platform fra Polo, har Audis ingeniører alligevel formået at sætte deres præg på bilen.

Den anvender ikke  et aluminiumschassis ligesom kult-bilen Audi A2, men vægten er alligevel holdt relativ lav, hvilket giver 2.0-liters motoren livlig ydelse og fine præstationstal.

Bilens umiddelbare største hæmsko er, at den ikke kører lige så godt som en Mini.

Men den skal den heller ikke, for selv om den er skarp og føles let på tå, repræsenterer A1 ikke en ny dynamisk retning for Audi.

Læs også:  Audi's Mesterværk: R8 Coupé V10 GT RWD2

Såfremt man ikke stiller for store krav, vil det ikke betyde noget, for A1 er yderst kultiveret ved høje hastigheder, behagelig og rolig ved lave, og affjedringskomforten er i store træk god, med næsten ingen uro i chassiset.

Verdens mindste GT

Og der er skam også appetit på sving. For på trods af at styretøjet er en smule følelsesløst, har forenden greb og bagenden er overraskende livlig, hvilket hjælper med at få snuden placeret godt i kurverne.

Motoren er også en medspiller her, og på trods af at det voldsomme moment ind i mellem kan tage fat i rattet, trækker den smidigt og lydsvagt op til omkring 4.000 omdr/min, og giver den lille bil et gevaldigt spark i bagen helt fra tomgang.

Dette gør A1 til lidt af et våben på motorvejen, hvor kabinen også byder på den forventede exceptionelle materiale- og samlekvalitet hvilket gør oplevelsen endnu mere behagelig.

Læs også:  Inspireret af Ørkenrally: Audi Q8 e-tron edition Dakar kombinerer eventyr og teknologi

Motoren fås kun med ‘Ambition’-udstyrsniveauet, der medvirker til at kabinen ikke føles helt spartansk og giver en rimelig mængde legetøj, men alle lækkerierne skal tilkøbes som ekstraudstyr  i vanlig Audi stil.

Konklusion:

Den eneste rival der rigtigt betyder noget er Mini Cooper SD.

Audi A1 er en væsentlig mere voksen bil, med større pladsforhold og er mærkbart bedre skruet sammen, med anvendelse af materialer af en højere kvalitet.

Den er mere sofistikeret, men ikke helt så legesyg, og langt fra lige så sjov at køre som Minien.

Til gengæld er den intet mindre end 110.000 kr.billigere end en tilsvarende Mini, og er mere end en pyntet Polo, for Audi står inde for deres ord, og leverer alle de traditionelle dyder i deres mindste.

Audi A1 2.0 TDI Ambition

Læs også:  Audi udvider sit udvalg af elektriske SUV'er

Ydelse: 143 hk ved 4.000 omdr./min / 320 Nm ved 1.750-2.500 omdr/min.

Præstationer: Topfart er 217 km/t. 0-100 km/t på 8,2 sek

Oplyst forbrug: 24,4 km/l – 108g/km

Køreklar vægt: 1.200 kg

Mål i cm: Længde: 395 cm, Bredde: 174 cm, Højde: 141 cm

Bagagerumsvolumen: 270 liter

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 280.892 kr.

Tak til Volkswagen- & Audi-forhandleren “Autohuset Hørsholm A/S” for udlån af testbilen.

tags: