Kviktest: BMW X1 sDrive16d

Læser man de puristiske engelske bilfora, vil man erfare at BMWs mindste firehjulstrækker må finde sig i at blive kaldt lidt af hvert. Den bliver beskrevet som afskyelig, uduelig og til syvende og sidst svaret på et spørgsmål der aldrig blev stillet.

Men X1eren har nydt ganske fin succes i Danmark, en succes der i al sin enkelthed skyldes, at det koster Hr. Jensen det samme at erhverve en lidt slaparmet ’16d’ udgave som Hr. Müller handler en ildsprudlende 4.4-liters twin-turbo V8-motoriseret X5er for, syd for grænsen. Så hvor slem er den virkelig?

Aqua og George Bush

Største hæmsko er, at vi helt grundlæggende taler en bil, der blev udviklet for 10 år siden. Jep, X1 blev introduceret i 2009, men baserer sig på den første 1-serie, der så dagens lys i 2004 og blev udviklet på et tidspunkt, hvor voksne mennesker fandt det acceptabelt at lytte til ’Crazy Frog’. Bilens alder mærkes på sin vis, mest af alt i kabinen der ganske tydeligt befinder sig på et tidligere stadie af BMWs udvikling. Vi finder tossede elementer som en kopholder der nærmest vilkårligt stikker ud af midterkonsollen, en knap på rattet til betjening af klimaanlæggets recirkulation (??) samt en fartpilot, der fungerer nøjagtigt som du ikke forventer at den ikke gør det.

Er man på jagt efter en X1er, bør man gøre sig selv en tjeneste og ikke tage et kig indenfor i den nye 1er, der med sine ellers sterile iPad skærm og semi-digitale instrumentering fremstår helt eksotisk ved siden af den noget udaterede X1er. Kabinen er altså ikke sidste skrig og den anvendte plastik er nogen steder så tynd, at Berliner Philharmonie ville kunne få Beethovens Opus 13 ud af det, blot ved at banke løs på vilkårlige overflader. Du tænker måske, at jeg overdriver for dramatikkens skyld, men materialekvaliteten er virkelig latterfremkaldende, på trods af at det er skruet solidt sammen. Omme på bagsædet finder man ikke forfærdeligt meget plads, hvilket er en skam da BMW selv forestiller sig at X1 skal fungere som et alternativ til en 3-serie Touring. Har du endnu små børn slipper du nok af sted med det, men ikke for små, da du skal kæmpe hårdt for at få en klapvogn om i bagagerummet.

Oprigtigt underholdende

Med 1-seriens platform kommer lykkeligvis også dens glimrende køreegenskaber og X1 er som udgangspunkt sluppet godt fra sine Platouhæle. Der er ikke samme balance som i den nye 3-serie og BMW fortjener en skideballe for at implementere et ESP-system, der først overbeviser dig om at det er slået fra, men pludselig ombestemmer sig såfremt det vurderer at bølgerne nu går for højt. Der er en herlig analog følelse i X1, som er blevet noget udvasket i nyeste generation fra München. Styretøjet der som en følge af 00’erns aner endnu er hydraulisk, fortjener en særlig hæder. Kommer man lige fra nyeste 1-er vil man opleve en verden til forskel, hvad angår føling i rattet, hvis stemme endnu ikke er blevet sløret i miljøets navn. Med 17-tommers fælge bider forenden glimrende i de vintervåde veje og X1 er oprigtigt talt underholdende at køre, upåagtet af de beskedne kræfter. Frihøjdens beskedne løft er virkeligt begrænset og får X1 til at sidde på samme niveau som en mellemstor firmabil. Det muliggør dog begrænset offroad-kørsel, hvis der med offroad menes nyklippet græsplæne, for firehjulstræk er noget du betaler for langt op i motorprogrammet.

Vi har tidligere kritiseret BMWs dieselmotorer for deres uciviliserede og grove gang, men mindste motorudgave syntes rent faktisk at gøre det meste rigtigt.
I vanlig BMW-stil er det selvsagt en 2.0-liters og ikke en 1.6-liters motor, som bilens navn ellers indlysende ville ligge op til og det er grundlæggende godt.

Den har en smidighed der kan måle sig med de bedste, små, europæiske dieselpotter og den trækker ganske rent op til 4.000 omdr./min, hvor dampen lukkes af. BMW er sædvanligvis exceptionelt dygtige til at leve op til deres angivne brændstofforbrug, men i dette tilfælde måtte der kæmpes med næb og klør for at overkomme 15 km/l, uden at tage den dødssyge ECO PRO-funktion i brug.

Konklusion

X1 er den ubestridte volumenmodel i X-serien og man kan efterhånden nærmest ikke sparke sig frem for dem i landets storbyer. De samme purister der klandrer den for at være en vanskabning, burde nærmere hylde den for at være den sidste BMW i modelprogrammet, der tilbyder et god, gammeldags hydraulisk styretøj og en køreoplevelse der er fuldkommen foruden ’Sport’-knapper.

[table “” not found /]