1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kviktest: Ford Fiesta 1.0 EcoBoost
0

Kviktest: Ford Fiesta 1.0 EcoBoost

Kviktest: Ford Fiesta 1.0 EcoBoost
0
0

Den faceliftede Fiesta har fået en Aston Martin front, men det vigtigste ved faceliftet er at finde under motorhjelmen og iblandt de smarte sikkerhedsteknologier.

Køreegenskaberne fejler dog bestemt ikke noget, og selv i den gamle Fiesta var disse iblandt klassens bedste. Styretøjet er godt vægtet, gearkassen udmærket og undervognen mere sportslig opsat end det man finder i Clio eller 208 eksempelvis. Kørekomforten er ligeledes god med en snert af sport, hvorfor man finder mere komfortable.

En sand perle

Motoren er perlen i testmodellens Fiesta med sine 100 hestekræfter leveret fra den 1,0 liters trecylindret turbobenzinmotor. Kombinationen af ydelse og økonomi er fornem, da man uden problemer kan følge med bytrafikken eller få en ganske fornuftig fart på motorvejstilkørslen, mens der prædiket om et blandet brændstofforbrug på 23,3 km/l! I testperioden opnåede vi cirka 18,5 km/l, og vil man over dette skal have en meget nænsom speederfod.
Faktisk kan den 1.0 EcoBoost købes med 25 heste og 30 Nm ekstra for lidt over 6.000 kr., men trods den højere ydelse er brændstofforbruget uændret. Vi har ikke prøvet den 125 hestes motor, men umiddelbart virker den ekstra ydelse som pengene værd.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Den lille EcoBoost-motor er blevet rost utallige gangen for sin kunnen, hvoraf den mest prestigefyldte pris er ”International Engine of the Year 2012”.

Støjen fra motoren er godt skjult, og først når den trecylindrede motor presses kommer en snerren som dog på ingen måde er irriterende, men faktisk lyder ganske fint. Ved 130 km/t kører motoren med 3.100 omdrejninger i femte gear. Selve gearkassen er udmærket, og man føler aldrig der er mangel på et sjette gear.

Kedelig i kabinen

Det er dog ikke kun lutter lagekage med Fiesta. Kabinekvaliteten virker fin, men det er ikke ligefrem noget lækkert indtryk man får i selv højeste udstyrsvariant, hvor der er mange store tunge plastikgreb. Det er i kabinen man hurtigt mærker, at det kun var et facelift Fiesta gennemgik, hvis man sammenligner med de mere lækre og sjove detaljer, som er at finde i 208 og Clio. Her er ingen lækre moderne infotainment systemer, men man er efterladt til den gamle men velfungerende Ford-midterkonsol med et sandt knaporgie som kun kan overgås af Opel.
Kørestillingen er dog perfekt i Fiesta, men på bagsæderne vil der nok blive klaget over manglende plads, da det føles mere trængt end hos konkurrenterne. Sæderne er dog komfortable og giver samtidig god støtte, hvis man gæster et par landeveje med solide kurver.

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

Bagsædepladsen byder ikke på det store i hverken benplads eller loftshøjde, og man skal derfor ikke forvente en behagelig bilferie, hvis man placerer svigerfar og svigermor på bagrækken. Dette er dog ikke blot et problem for Fiesta, men skyldes selvfølgelig selve bilklassens størrelse. Dog er Fiesta i blandt klassens mindre praktiske på sofarækken.

Bagagerummet er med sine 290 liter ikke iblandt segmentets største, men bør alligevel kunne klare de fleste danskeres behov, og kan forøges op til 970 liter.

Sikkerhedsteknologierne byder blandt andet MyKey-systemet som er standardudstyr. Her kan man sætte begrænsninger for bilens egenskaber, hvis sønnen eller datteren skal låne bilen. Disse indstillinger omfatter at forhindre deaktivering af traction control, Active City Stop, start/stop samt begrænsning af topfart, lydstyrke på audiosystemet og lade bilen give chaufføren en servicebesked om at passe på farten ved en given hastighed.
Disse indstillinger gemmes i en sekundær nøgle, og det er kun masternøglen som har adgang til ændringer.

Læs også:  BMW M4 CS: Den nye definition af kraft og letvægt

Konklusion:

Fiesta virker på mange måder som det oplagte valg i b-segmentet, men den er dog bagefter på finesser i kabinen. Prisen på 163.400 kr. er samtidig ganske konkurrencedygtigt.

tags: