1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kviktest: Mazda CX-5 SKYACTIV-D 2.2 Optimum aut. 4WD
0

Kviktest: Mazda CX-5 SKYACTIV-D 2.2 Optimum aut. 4WD

Kviktest: Mazda CX-5 SKYACTIV-D 2.2 Optimum aut. 4WD
0
0

Mazda har med den forholdsvis nye CX-5 meldt sig stærkt ind i SUV-markedet, hvor det specielt er deres SKYACTIV dieselmotorer som imponerer.

De fleste bilproducenter har downsizet motorerne, men Mazda har der i mod optimeret til noget nær perfektion. Det betyder bl.a. kompressionsforholdet er verdens laveste for gadebiler på kun 14:1! Kræfter er der dog stadig nok af, da begge dieselmotorer er udstyret med en to-trins turbolader, hvilket sikrer massere af moment ved både lave og høje omdrejninger.
Mazda fortalte selv ved lanceringen, at motorerne stadig vil kunne holde, selvom man endnu ikke tidligere havde gået så ekstremt til værks med masseproducerede biler.

Vægten har der dog også været fokus på, hvorfor karrosseriet er 8 % lettere, mens undervognen også har tabt 14 %!

Topmodellen er til kviktest

Vi tog topmodellen med 175 dieselheste, automatgear, firehjulstræk og Optimum-udstyrspakke til test. Prisen er omkring 490.000 kr. inklusiv levering, hvilket er en stærk pris ift. hvad man får – men kan man “nøjes” med en billigere?. Nissan tilbyder Qashqai +2 med den 150 hestes 2.0 dCi, automatgear og topudstyr for 440.000 kr., men CX-5 er stadig at fortrække med bedre køreegenskaber & motor samt et højere udstyrsniveau.

Læs også:  Volkswagen California CONCEPT: Et glimt af fremtidens Ikoniske autocamper

Mazdas store dieselmotor er klasser bedre end den 2.0 dCi fra Nissan, hvilket både kan ses på ydelsen og brændstoføkonomien. Det skal dog nævnes, at Nissans nye 1.6 dCi med 130 heste næsten er på højde med den lille Mazda dieselmotor. Den 175 hestes Mazda-motor er angivet til imponerende 18,2 km/l med automatgear, hvilket vi desværre aldrig kom i nærheden af.

Udstyret i topmodellen inkluderer bl.a.:

  • 19″ aluminiumsfælge (ikke på testmodellen)
  • Læderindtræk med el-justering af førersæde
  • Bakkamera
  • Et udmærket Bose anlæg
  • Nøglefrit låse- og startsystem

Dermed mangler man ikke udstyr, da udstyrsniveauet under, Vision, allerede indeholder Bluetooth, automatisk 2-zoners klimaanlæg, 5.8″ berøringsfølsom farveskærm, fartpilot, regnsensor, parkeringssensor for og bag, tågelygter og massere af sikkerhedssystemer.

Det høje udstyrsniveau løfter også kvaliteten i kabinen, hvor mange medier fortæller om BMW-lignende kvalitet. Kvaliteten i kabinen er også høj, og den kan ikke sammenlignes med andre Mazda-modeller på markedet. Læderet er dog eksempelvis ikke på BMW niveau, mens BMW også tilbyder lidt bedre sæder.

Læs også:  Mangler du underholdning til bilferien? Her er fem gode ideer

Firehjulstræk og aut. vejer til

Mazda CX-5 med 150 dieselheste, manuelt gear og forhjulstræk har en køreklar vægt på 1.528 kilo. Topmodellen med 175 dieselheste kombineret med firehjulstræk og automatgear er dog angivet til 1.622 kg, hvilket er til at mærke!

Vægten på modeludvalget spænder også vidt, da benzinmotoren vejer fra omkring 1.435 kg, hvorfor de næsten 190 kilo kan mærkes på køreegenskaberne. Det er specielt affjedringen der virker mere grov, mens styretøjet også har taget lidt skade. Dermed er den ikke helt så sportslig i kurver og sving, som hvis man kører den lettere benziner.

Den nye automatgearkasse sparer mellem 4-7 % ift. de gamle, hvilket Mazda ved præsentationen fortalte stolt. Gearkassen gør også jobbet fint når motoren først er blevet varm, og brændstoføkonomien er faktisk ikke ringere ved at vælge automatgearet! Det er accelerationstiden fra 0-100 km/t der i mod på 9,4 sekunder, hvilket er 0,8 sekunder langsommere end den manuelle! Dermed er det noget som kan mærkes, og man føler aldrig der er fuld udnyttelse af de enorme 420 Nm allerede ved 2.000 omdr/min.

Læs også:  Juli bød på vækst i bilsalget

CX-5 føles dog stadig som en potent SUV, og selvom accelerationstiden er reduceret, så må den stadig trække op til 2 ton på krogen – dette gælder også for den lille dieselmotor!

Konklusion:

Vi har tidligere her på bilsektionen.dk konkluderet, at Mazda CX-5 er klassens bedste valg, hvilket vi stadig vil påstå. Med topudstyr, den store dieselmotor og automatgear bliver prisen dog en smule høj, hvorfor vi anbefaler den lille diesel med forhjulstræk samt den fantastiske manuelle gearkasse som koster 399.000 kr. med Vision-udstyr.

[table “” not found /]

tags: