1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Toyota Aygo T2 Air Spice Edition
0

Test: Toyota Aygo T2 Air Spice Edition

Test: Toyota Aygo T2 Air Spice Edition
0
0

Få 25.000 kr. for din gamle blikspand; Toyota Aygo er et acceptabelt bilkøb for den gængse forbruger.

Den gennemsnitlige danske bil er 9,7 år gammel. Takket være verdens højeste afgifter på biler er vor bilpark er den ældste i EU. Det kan du nu være med til at forandre, ved at veksle din aldrende æske til en ny, skinnende Toyota Aygo. Med ny mener vi otte år gammel, for teknikken der danner basis for trioen bestående af Aygo, Citroën C1 og Peugeot 107 så dagens lys i 2005 og der var intet nyskabende over den på det tidspunkt. Det er naturligvis ikke enslydende med at du får en dårlig bil for dine 79.995 kr., blot en forældet en.

Pris og kvalitet matcher rimeligt godt hvad angår Aygo. Det er ingen hemmelighed hverken blandt forbrugere eller motorpressen at de tyske trillinger med VW Up i førertrøjen har overhalet Aygo og kompagni indenom og mestrer dem i hver evig enkelt disciplin. På den anden side er Aygo væsentligt billigere og tilbyder mere udstyr allerede fra den mest basale T1-udgave. Væsentligst er det, at Aygo nu altid er med fem døre, hvorimod du betaler ekstra for bagdørene på de tyske bud.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Hjemme i byen

Modsat sine franske søskende har du kun mulighed for at få en benzinmotor i din Aygo. Vi taler en 1.0-liters, trecylindret enhed med 70 hestekræfter, hvilket er tilstrækkeligt i en let bybil som Aygo. Rundt omkring i byen føles kræfterne tilfredsstillende og motoren bevæger sig med en munter lyd gnidningsfrit gennem omdrejningsskalaen. Er man villig til at røre i gearkassen kan man godt holde tempoet på landevejen om end 130-zonen syntes en for stor anstrengelse for den lille motor. Hvis du insisterer, kan du få en semi-automatisk gearkasse men den manuelle er ganske hæderlig.

Den trecylindrede motorlyd er evigt tilstedeværende og på sin vis en del af bilens charme. Sandheden er, at de fleste Aygo-købere vil føle sig generet af motorlyden og det kun er sørgelige bilnørder som overtegnede der vil drage Porsche-sammenligninger med videre.  Når man forlader byen får motorstøjen selskab af vind og dæk, hvilket er enslydende med at Aygo i sidste ende er en bybil, der nu engang trives bedst der.

Aygo er ikke så velkørende som den nyere generation af bybiler men for den gennemsnitlige bilkøber bør der ikke være den store forskel at spore. Majoriteten af ens køredynamiske kvaler bør kunne løses med et sæt bredere dæk der vil give noget mere vejgreb til den lille japaner. Styretøjet er overraskende tungt rundt omkring i byen og udviser et mærkværdigt dødpunkt omkring midten ved højere hastigheder. I sidste ende er der nok ikke tale om meget mere end et tilvænningsspørgsmål men såfremt et let styretøj er en prioritet bør man søge mod den koreanske lejr.

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

Ikke tidssvarende

Affjedringskomforten i Aygo er den mest åbenlyse leverplet i en forældet bil. Kommer man direkte fra en VW Up eller tilsvarende vil man øjeblikkeligt bemærke at affjedringen i Aygo syntes væsentligt mere velafstemt, for ikke at nævne støjende end sin tyske rival. Det samme vil kunne siges fra en hvilken som helst anden bil fra 2005 sammenholdt med en tidssvarende rival.

Kabinen ser stadig nogenlunde sprudlende ud men materialerne har et udpræget billigt og fesent udtryk der ikke står mål med markedets nyere bud. Taget Toyotas pålidelighedsstatistisk i betragtning bør alt til gengæld fungere om fem år.  Kørestillingen er ikke for alle, da rattet udelukkende kan bevæges i højden og ikke har nogen teleskopisk funktion som i de dyrere bybiler. Sædet er også ganske fastankret uden højdejustering, men kommer man fra en ældre model, vil dette næppe genere en og om ikke andet er udsynet godt.

Læs også:  Så høje er fartbøderne

Der er plads til fire voksne mennesker i Aygo så længe de alle kan holde de trange kår ud. Erhverver man sig en bil af denne type er man formodentlig afstemt med pladsforholdende men man om ikke andet forvente at de samtidig kan medbringe bagggage, idet bagagerummet er småt og læssekanten er begrænsende . Kan du blive fri for passagererne er der mulighed for at folde bagsæderne ned.  Udstyrsmæssigt er indstigningsmodellen som forventet spartansk og tilbyder som eneste festfyrværkeri en CD-afspiller og 14” stålfælge samt LED-kørelys. Behøver man andet.

Konklusion:

Toyota Aygo er selv på sit ottende år et hæderligt bilkøb for dig som blot ønsker at få udskiftet din gamle bil med en nogenlunde tidssvarende. Er du villig til at lufte strække dig en kende mere prismæssigt er der væsentligt bedre alternativer på markedet men med en byttehandel hvor din gamle bil indgår er Aygo svær at slå.

[table “” not found /]

tags: