1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kviktest: Volkswagen Golf 1.4 TSI DSG
0

Kviktest: Volkswagen Golf 1.4 TSI DSG

Kviktest: Volkswagen Golf 1.4 TSI DSG
0
0

Beder du om en Volkswagen Golf TSI med det hele, så vil du højst sandsynligt få modellen vi havde til test.

TSI er Volkswagens betegnelse for deres turbomotorer og står for Turbo Stratified Injection.

Modeludvalget for den nye Golf inkluderer fire forskellige TSI-motorer med ydelse mellem 85-140 hestekræfter, hvor volumen spænder mellem 1,2 til 1,4, mens de alle har fire cylindre.
Brændstofforbruget er overraskende nok også forbløffende ens, hvorfor man ikke behøves skamme sig over valget af 140 heste frem for 85 hk, hvis man tager DSG-gearkassen som ekstraudstyr. Prisforskellen er dog til at mærke i budgettet når der skrives under på slutsedlen, men faktisk udleder den væsentlig mere potente benziner kun 3 gram CO2 pr. kilometer yderligere, mens det blandede brændstofforbrug kun er angivet til 0,4 km/l lavere.

Læs fuld test af Volkswagen Golf her.

Platformen er ligesom tidligere beskrevet den nye MQB, hvilket Golfen dermed deler med både Audi A3, SEAT Leon og Skoda Octavia. Den nye platform har bl.a. gjort Golf 5,6 cm længere, 1,3 cm bredere og reduceret højden med 2,8 cm. Den ekstra længde har givet 15mm bedre bagsædeplads, og det er bestemt noget som kan mærkes. Herudover er bagagerummet også udvidet med 30 liter ift. den gamle model, og kan har dermed 380 liter, hvilket kan forøges til 1.270 liter mod 1.248 liter i Ford Focus når sæderne lægges ned.

Læs også:  Bilteknologi: De nyeste avancerede sikkerhedsfunktioner

Selvom den er blevet større, så er Golf ikke blevet tungere. Faktisk er vægten reduceret med op til 100 kilo, hvilket primært skyldes det opdaterede motorudvalg og MQB-platformen. Der er dog også sparet på gearkasserne og i kabinen har man selv optimeret de små detaljer, hvorfor det kan fortælles instrumentbrættet har tabt sig 400gram…

Med det hele tak

Selvom Volkswagen Golf er fornuftigt prissat, med laveste variant, tre døre og den 85 hestes benziner koster 210.000 kr., så kan den hurtigt blive særdeles dyrere. I hvert fald hvis du ikke ved hvornår nok er nok…

Testmodellen stod med den store 1,4 TSI, DSG-gearkasse, fem døre og Highline-udstyr, hvilket får prisen op på 346.000 kr.. Dette er stadig acceptabelt for en veludstyret, lækker og yderst komfortabel bil i klassen, men hvis man som i testmodellen smider ekstraudstyr i for over 130.000 kr., så er den ved at være gal med en køreklar pris på næsten 480.000 kr. plus levering.

Læs også:  Ny version af Mercedes-AMG GT: til både vej og bane

Volkswagen Golf er den konservative fornuftige bil, hvor man ved hvad man får for pengene, og der bliver ingen problemer med at finde en interesseret køber når den skal sælges igen. Det er ikke biltypen, hvor man investerer over 1/3 af den køreklar pris på ekstraudstyr.

Highline-udstyrsniveauet er i sig selv bestemt ikke tarvelig udstyret, da man bl.a. finder elektronisk spærredifferentiale, 2-zoners klimaanlæg, fartpilot, sædevarme, Bluetooth, træthedsregistrering, elektronisk håndbremse, multikollisionsbremse, 16” alufælge, en 5,8” touchskærm og meget andet.

Grøn profil og sjov…

Med det nye motorudvalg som er op til 23 % mere brændstoføkonomiske samt reducere CO2-udledningen med 13,9 % forventes det, at de nye motorer vil skåne miljøet for 31,5 millioner liter brændstof og 119.000 ton CO2 om året i Europa!

Testmodellen 1,4 TSI er på papiret en af de helt store perler, da den både kan kombinere økonomisk kørsel med sjov. Accelerationstiden fra 0-100 km/t på 8,4 sekunder vidner om, at de 140 heste og 250 Nm som er undermotorhjelmen på den 1.300 kg bil er arbejdsomme. Motoren virker ikke anstrengt ved almindelig kørsel, og når speederen trædes i bund reagerer DSG-gearkassen fantastisk. Dette er uden tvivl den bedste motorkombination med den 7-trins DSG-gearkasse vi endnu har prøvet! Skiftene kan bedst beskrives som silkebløde ved almindelig kørsel, hvor man ikke bemærker de hurtige skift som er til gavn for brændstoføkonomien.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Desværre måtte vi dog erkende, at vi aldrig ville komme i nærheden af de 20 km/l som ellers er angivet. Faktisk kørte vi kun små 14 km/l, mens en SEAT Leon med samme motor og manuel gearkasse klarede omtrent det samme i en kvikduel – læs den her.

Konklusion:

Volkswagen kan endnu en gang være stolte af deres guldklump, og det eneste ankepunkt som viste sig i testugen var den angivne brændstoføkonomi, som langtfra afspejlede realiteten i hverdagen.

Der er en grund til, at Golf Mk7 vandt Car of The Year 2013…