1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kviktest: Volvo V40 D2 & D4
0

Kviktest: Volvo V40 D2 & D4

Kviktest: Volvo V40 D2 & D4
0
0

Dieselmotoren klæder den komfortable V40 fabelagtigt og er indtil videre det eneste valg, såfremt du insisterer på de klassiske fem cylindre.

Vi har tidligere haft fornøjelsen af V40 T3, der imponerede os med dens voksne køreegenskaber og høje kvalitetsfornemmelse. Som det efterhånden er tradition hos Volvo, fås V40 med et bredt spænd af dieseludgaver og vi har prøvet mindste og største udgave.

Franz Jäger på hjul

D4 er en ganske potent sag, der ydelsesmæssigt ligger sig op af biler som BMW 120d, Audi A3 TDI og Mercedes A220 CDI. Til forskel fra tyskerne, anvender Volvo fortsat deres vellydende og silkebløde femcylindrede enheder og den føles hurtigere, end præstationstallene umiddelbart ville lade en til at tro.

V40 er grundlæggende ikke nogen sportslig bil og det velvoksne moment overrumplede oftere end man kunne ønske sig testbilens vinterdæk. Bilen har det endvidere med at trække godt i styretøjet under hård acceleration, hvilket til dels vil kunne tilskrives mangelen på et spærredifferentiale. Omvendt er styretøjet ganske upræcist fra fødslen af, men er i værste fald et spørgsmål om tilvænning og man erfarer hurtigt hvorledes speederpedalen skal masseres for at undgå unødigt hjulspind. Til trods for at V40 ikke er helt så begavet rent køredynamisk som f.eks. Mercedes A-klasse, tillader den samarbejdende affjedring, at man alligevel kan bevæge sig med taxa-tempo gennem landskabet.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

Volvo er ikke de eneste i klassen med den herlige adaptive fartpilot; Mercedes-Benz og Audi tilbyder set også, men Volvos system er ganske enkelt fremragende og synes at fungere bedre i V40 end i svenskernes større modeller.  Med den højeste mulige karakter fra EuroNCAP nogensinde, er V40 i al sin enkelthed den sikreste bil i verden. Rent teknisk vel at mærke, for møder du 3 tons firehjulstrukken stål frontalt, ville jeg ikke satse på at fodgængerairbaggen redder dig.

I en klasse for sig selv

Den herlige femcylindrede purren får ind imellem en til at glemme,  at man dybest set befinder sig i en bil i på størrelse med en Opel Astra og ikke majestætens S80 med forlænget akselafstand. Volvo fortjener ros for ikke at blot kaste håndklædet i ringen og henkaste sig til trecylindrede 1.0-liters motorer, som resten af verden synes at gøre det i disse dage, såfremt det altså er en principmæssig disposition og ikke blot et økonomisk spørgsmål. Apropos økonomi, bør man ikke forvente meget mere end 15 km/l i D4, såfremt man har tin i speederfoden. Der er luksusfornemmelse som ingen anden bil i klassen, men før man for set sig om nærmer prisen sig 700.000 kr. som jeg har svært ved at se nogen betale for en bil i den størrelse, upåagtet af at køreoplevelsen grundlæggende ikke er værre end i Volvos større modeller.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Overraskende nok syntes den tunge motorer ikke at have sat et væsentligt aftryk på køregenskaberne, forudsat kan man leve med en halvdoven forende. Dovenskaben er lykkeligvis udeblevet fra automatgearkassen, der opleves imødekommende over for store armbevægelser. Til trods for at det automatiske gearskift er ganske klædeligt, havde det nu alligevel være morsommere med en manuel en af slagsen. En sådan fås dog ikke til største dieselmotor.

Anderledes forholder det sig imidlertid i D2, der med sine 115 hestekræfter er den absolut mindste motor du kan erhverve en V40 med. Vi har tidligere prøvet enheden i alt fra V60 til S80 og det positive indtryk skæmmes umiddelbart ikke af, at den nu er endt i en mindre bil.
Det er intet sammentræf, at selvsamme motor anvendes af Ford, Peugeot, Citroën, BMW og Mini. Støjniveauet er lavt og motoren er særdeles smidig og veloplagt, til trods for den beskedne slagvolumen er D2 ikke kompromitteret på nogen punkter og man føler sig ikke snydt ved at have valgt mindste motorudgave.

Der er heller ikke sparet på interiøret, der på trods af at ikke besidde helt samme materialemæssige kvalitet som i A3, opleves imødekommende og nærmest hyggeligt, på en måde som den noget kliniske tysker ikke helt formår. De regulære stofsæder er som udgangspunkt lige så behagelige som dem, man finder i enhver anden Volvo og uanset hvilket udstyrsniveau man beslutter sig for, vil man næppe mangle noget.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Af de små dieseludgaver som man finder i biler som BMW 1-serie, VW Golf og Audi A3 er Volvos motor ubestridt den bedste af slagsen og med en imponerende brændstoføkonomi på små 28 km/l, der matcher en trecylindret Hyundai i20, ser den særdeles konkurrencedygtig ud.

Konklusion

Volvo har med V40 skabt en fremragende bil, der hamler op med eller overgår de tyske rivaler.
D2 antages at blive største kundemagnet, med sin blanding af glimrende brændstoføkonomi, luksus og tålelige præstationer, mens det udsøgte dieselorgel i D4 gør V40 til en bil der leverer komfort og præstationer der er en limousine værdig. Rent køredynamisk formår svenskerne ikke at sætte nogen standarder, men en afdæmpet og balanceret undervogn sikrer, at underholdsværdien består.

[table “” not found /]

tags: