Lækkede billeder af den næste BMW X5

16. januar 2013
|
Bilmærker, BMW

Undslupne billeder af næste generation af BMW X5 giver et første indtryk af en større og mere effektiv SUV.

De første billeder af den helt nye BMW X5 er blevet lækket og de afslører en velkendt profil, med en blanding af designdetaljer fra BMWs fremtidige og nuværende modeller

En mere afrundet forende med forlygter der bevæger sig ind i den klassiske kølergrill, er kendt fra den nye 3-serie, mens luftindtagende på hver sin side af kofangeren er lånt fra 4-serien. Baglygterne ligner større udgaver af de der findes på BMW X3.

Syv sæder tilbage i modelprogrammet

Det forventes at X5 vokser væsentligt over bilen den erstatter, for at distancere den fra den mindre X3. En længer akselafstand vil give større plads i kabinen og en syv-sæders udgave forventes at vende tilbage til programmet.

Interiøret i den nye X5 vil fokusere primært på forbedret kvalitet, med bedre materialer igennem hele interiøret samt tekniske højdepunkter som justerbar affjedring, iDrive og et stort display til infotainment-systemet.

Motorprogrammet forventes at bestå af de sædvanlige 3.0-liters sekscylindrede dieselmotorer og V8-benzinere. Den største nyhed vil være introduktionen af en firecylindret turbodiesel, mens en benzindreven hybridudgave også er en mulighed.

Den nye BMW X5 vil være på markedet senere på året.

[nggallery id=1110]

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group