Den nye Renault Alpine og en produktionsklar udgave af den hædrede Infiniti Emerg-e kunne blive bygget for begge fabrikanter af Lotus.
Infiniti har endnu ikke bekræftet at de vil give grønt lys til deres el-drevne superbil, der prototype form har været baseret på Lotus Evora konceptbilen, men designdirektør Shiro Nakamura har foreslået at den kunne blive bygget i Storbritannien, og tilføjede at det ville give mening, da konceptbilen blev udviklet selvsamme sted.
I mellemtiden har Renaults marketingsdirektør, Steve Norman, bekræftet at en ny Alpine ville være med center- eller bagmotor. Han har tidligere sagt at projektet behøver mere end Renault-Nissan alliancen alene.
Besparelser
Såfremt Lotus baserer begge biler på Evora platformen, ville det give mening. Emerg-e er i øjeblikket ved at blive udviklet som kørende prototype, ved hjælp af førnævnte platform.
Samme base ville klæde en Alpine Renault, taget historikken om bag-motoriserede biler in mente, såsom A110 og GTA.
Ved at dele en bestående platform, ville der kunne spares penge for Alpine og Emerg-e projekterne, mens Lotus har brug for pengene, tager deres lave salg i betragtning.
Begge biler ville blive bygget i en relativ lav volumen. Den franske fabrikant vurderer, at salget ville bestå af et par tusinde enheder årligt.