1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mansory tuner den nye Porsche Panamera til næsten 700 heste
0

Mansory tuner den nye Porsche Panamera til næsten 700 heste

Mansory tuner den nye Porsche Panamera til næsten 700 heste
0
0

Da produktionsmodellen af den nye Porsche Panamera blev vist for første gang tilbage i april 2009, var det på det internationale bilshow i Shanghai, Kina. Panamera var betragtet som den længe ventede produktionsversion af Porsche 989, som var en konceptbil fra de sene 80’ere.

Og den nye Panamera har da også gjort mange Porsche-fans oprevede, for det kom med et helt nyt syn på Porsche-tilværelsen. Førhen var det et brand kendt for hardcore modeller, men Panamera henvendte sig pludselig til et andet publikum ligeså.

Af kritikpunkter til Panamera er specielt designet. Det er lidt specielt ifølge mange folk, men salgstallene er alligevel relativt imponerende. Performance-delen jubler vi også over, men den bliver endnu vildere nu. Mansory er et tuningsfirma og har nemlig netop haft fat i den nye Porsche Panamera i Turbo-varianten.

Fra fabrikken af yder Panamera Turbo egentlig 520 hestekræfter ved 6.000 o/min. og et maksimalt drejningsmoment på 700 Nm ved 2.250-4.500 o/min., hvilket resulterer i en acceleration fra 0-100 km/t på blot 4,1 sekunder. Topfarten er nået ved 305 km/t, men vi tør godt gætte på, at den efter en overhaling fra Mansory er forhøjet en smule.

Læs også:  9 tips til at køre sikkert og lovligt på de tyske veje

Mansory tuner nemlig den store 4.8-liters twinturbo-benziner til 680 hestekræfter, så det er omtrent 160 hestekræfter mere. Det maksimale drejningsmoment er forhøjet til 900 Nm, og i forbindelse med firehjulstrækket er det muligt for den Mansory-tunede Panamera at accelerere fra 0-100 km/t på bare 3,6 sekunder. Turbo-modellen her er altså 0,2 sekunder hurtigere end den standard 570-hestes Turbo S, som man ligeledes kan erhverve Panameraen i.

Designmæssigt består Mansorys bodykit af letvægtskomponenter herunder frontspoileren, sideskørterne, motorhjelmen og diverse udvidelser. Spoileren bagtil hører ligeledes herunder, og man bliver forskrækket i det øjeblik, at man lægger mærke til den. De store 22” ADV.1-fælge er ligeledes med til at gøre den Mansory-tunede Panamera, og de klæder den til perfektion.

Interiøret tør vi ikke love for meget med, da der ikke findes billeder heraf, men du vil også nemt kunne nøjes med standardkabinen.