Det er nok ikke gået hen over hovedet på nogen af vores læsere, at vi her på siden er store fan af youtube-videoer til f.eks. at forsøde arbejdstiden. Hvis du nu ikke lige skulle bruge tiden på at…jah arbejde.
I denne vintertid er de fleste superbiler gemt væk i garager rundt omkring, men hvis man tror at superbiler og vinterkørsel er to ting der har meget svært ved at hænge sammen, så har man aldrig mødt bygge-matadoren Frank Mountain.
I nedenstående klip, der er taget fra det engelske bilmagasin fifth gear, tager han sin nye Maserati MC12 ud på en sneklædt bane! Det er vel og mærke en bil til 470.000£ i England, og som man nok kan forestille sig, så er 630 hk, baghjulstræk og ingen antispin/ESC kombineret med våd og iset asfalt ikke lige den bedste kombination… Og jo, det går også galt!
Som Frank siger “The is there to be used!” og det har manden jo ret i.
Videoen viser desuden lidt om hvordan det egentlig er at leve med en superbil til daglig kørsel, hvilket ikke altid er lige nemt.
Enjoy!