1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mest økonomiske Opel Corsa kører nu 30,3 km/l
0

Mest økonomiske Opel Corsa kører nu 30,3 km/l

Mest økonomiske Opel Corsa kører nu 30,3 km/l
0
0

Vælger du den mest økonomiske Opel Corsa 1,3 CDTI ecoFLEX kan du nu forvente at køre omkring 30,3 km/l..

Den forbedrede brændstoføkonomi er bl.a. opnået ved hjælp af en ny oliepumpe. Den nye pumpe er bedre til tilpasning af olietrykket afhængig af belastningen. Der er også brugt en ny type gearkasseolie, hvilket mindsker friktionen i gearkassen mens motorstyringen også har hjulpet til.
Udover at klare 30,3 km/l ved blandet kørsel efter EU-normen er CO2-udledningen kun 88 gram per kilometer. Til sammenligning var disse tal førhen 29,4 og 89 g/km CO2. Dermed er forbruget 7 % forbedret og den grønne ejerafgift på femdørs varianten falder til samme niveau som den tredørs – 370 kr. halvårligt.

Udover den bedre brændstoføkonomi er der en mere komfortabel undervogn, mens en ny generation af gearkasse giver en bedre køreoplevelse – gælder ikke for OPC.

Læs også:  Tesla lancerer banebrydende autonome køretøjer ved "We, Robot" event

Ydelsen fra den 1,3 CDTI ecoFLEX er stadig 95 hk og 190 Nm mellem 1.750-3.250 omdr/min, mens accelerationen fra 0-100 km/t er klaret på 12,3 sekunder og topfarten 177 km/t..

tags: