1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi A4 allroad quattro løfter ny firehjulstrækker hele 34mm
0

Audi A4 allroad quattro løfter ny firehjulstrækker hele 34mm

Audi A4 allroad quattro løfter ny firehjulstrækker hele 34mm
0
0

Anden generation Audi A4 allroad quattro er netop blevet offentliggjort på årets motorshow i Detroit i USA, der i grove træk blot er en løftet variant af den nye Audi A4.

Men for at skille sig ud fra den almindelige A4, har alle varianter i A4 allroad-modelprogrammet firehjulstræk. Det ligger sig op ad ordet ”quattro” også, for modellens navn er trods alt allroad quattro. ”allroad” er betegnelsen for, at den er hævet yderligere 34mm fra jorden ift. en traditionel A4, imens ”quattro” er betegnelsen for producentens efterhånden velkendte firehjulstræk.

Og med lanceringen af anden generation A4 allroad quattro er den også blevet hele 90kg lettere end sin forgænger fra 2009, således egenvægten nu ligger på 1.580kg. Tilmed måler den 4.750mm i længden, 1.842mm i bredden og 1.493mm i højden. Og det er egentlig blot højden, der skiller sig ud ift. den traditionelle A4.

Static photo, Colour: Glacier White
Static photo,
Colour: Glacier White

Bilen er nemlig beklædt med nogle bredere skærme og hjulkasser, der tydeligt udskiller sig fra resten af bilen i farvekontrasten. Man får med det samme intentioner om, at A4 allroad quattro er en offroad-bil og ikke blot en traditionel stationcar, når man ser de bredere hjulkasser, øgede frihøjde og hækdiffusoren der er udført i selenitsølv.

Læs også:  Ny generation af Audi A5 med progressivt design og teknologi

Motorerne kender vi fra de traditionelle A4-varianter, og der er både TFSI og TDI-motorer at finde. Det vil sige både benzin og diesel. Effektoutputtet er mellem 150 og 272 hestekræfter, og motorprogrammet er bygget op som følgende:

– 2.0 TFSI med 252 hestekræfter og maksimalt drejningsmoment på 370 Nm v. 1.600-4.500 omdrejninger, 0-100 km/t på 6,1 sekunder
– 2.0 TDI med 190 hestekræfter og maksimalt drejningsmoment på 400 Nm v. 1.750-3.000 omdrejninger, 0-100 km/t på 7,8 sekunder
– 2.0 TDI med 150 hestekræfter og maksimalt drejningsmoment på 320 Nm
– 3.0 TDI med 218 hestekræfter og maksimalt drejningsmoment på 400 Nm v. 1.250-3.750 omdrejninger
– 3.0 TDI med 272 hestekræfter og maksimalt drejningsmoment på 600 Nm v. 1.500-3.000 omdrejninger, 0-100 km/t på 5,5 sekunder

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

Og naturligvis er firehjulstræk standard på alle modeller og kan ikke fravælges. I de små 2.0 TDI-motorer er der mulighed for en manuel gearkasse og den nye S-Tronic automatgearkasse. Dobbeltkoblingsgearkassen er derimod standard i 2.0 TFSI og 3.0 TDI med 218 hestekræfter. I den store 3.0 TDI med 272 hestekræfter finder vi en Tiptronic automatgearkasse på otte trin, og den findes kun i denne model.

Static photo, Colour: Glacier White
Static photo,
Colour: Glacier White

Som et alternativ til den standard affjedring, har man mulighed for at opgradere til en affjedring med en speciel form for støddæmpere, hvor en række sensorer måler alle hjulene og deres bevægelser for så at give den mest optimale køreoplevelse. Og så kan man sætte den til at køre i et specielt ”offroad”-måde, som optimerer gearkasse og motor til terrænkørsel.

Audi A4 allroad quattro kommer standard med 17”-alufælge, som ligeledes kan fås i 18” og 19”. De ventilerede bremser inde bag på forakslen måler 338mm i diameter.

Interiørmæssigt minder den derimod meget om den normale A4, så det vil sige, at man blandt andet har mulighed for at købe en stor lyspakke med 30 forskellige farver i, som kan lyse interiøret op. Det store MMI-display finder du i midten af bilen, og man kan opgradere til et stort 12.3” ”Audi virtual cockpit” display ligeså. For ej at forglemme det store B&O 3D-anlæg, der ligeledes er muligt at få i sin allroad.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Priserne på den nye Audi A4 allroad quattro kender vi endnu ikke. Modellen lander i Danmark til sommer.