Den nye BMW 3-Serie er nu klar i Touring-model, hvor man dermed får ekstra plads, men beholder det elegante og sportslige design.
Sammenligner man størrelsen på den nye BMW 3-Serie Touring med forgængeren er den 97mm længere. Akselafstanden er også forøget med 50mm, hvilket giver bedre plads til både passagerer og bagage. Bagagerummet er tilmed forøget med 35 liter, så det nu rummer hele 495 liter.
Splitbagsæde med 40/20/40-opdeling og automatisk bagklap med den velkendte separate bagrudeåbning er selvfølgelig standard.
Ligesom med de andre nye BMW-modeller kan man ved køb af BMW 3-Serie Touring bl.a. købe en af de tre udstyrspakker:
- Sport Line
- Luxury Line
- Modern Line
Man kan desuden også vælge en M sportspakke som ekstraudstyr.
328i, 320d og 330d Touring
I første omgang kan man købe Touring-modellen med tre kultiverede motorer, som samtidig har en ganske fin brændstoføkonomi, og er udstyret med BMW TwinPower Turbo-teknologien.
Benzinmotoren er den 4-cylindrede 328i med 245 hk, mens man også finder en 2.0 liters diesel under navnet 320d som yder 184 hk. Den store 330d(iesel) er en 6-cylindret med 258 hk, som i højere grad kombinerer sportslig dynamik og et lavt brændstofforbrug.
De tre nævnte motorer lever op til Euro 5 udledningsstandarden, og 320d-modelle kan endda optimeres til Euro 6-kravene.
Fra standard har den 4-cylindrede modeller en 6-trins manuelt gearkasse, mens man kan tilkøbe BMWs fantastiske 8-trins automatgearkasse, som er standard i 330d Touring.
Ligesom med alle andre BMW-modeller er der massere af muligheder for ekstraudstyr. Det spænder lige fra M sportsundervogn til det sidste nye Head-Up Display med fuldt farvespektrum, som projicerer førerrelevante oplysninger op på forruden i skarp opløsning.
Priser og lancering
BMW lancerer den nye 3-Serie Touring i september måned, og priserne starter fra 554.500 kr. for 320d Touring.
328i Touring: 600.500 kr.
320d Touring: 554.500 kr.
330d Touring: 770.500 kr.