Ny BMW M5 – 4,4 liters V8 med dobbelt turbo. 600 heste og 750 nm.
BMW præsenterer nu sjette generation M5!
4,4 liters V8 med dobbelt turbo. 600 heste og 750 nm. 0-100 kmt på 3,4 sekunder og fra 0 til 200 km/t på 11,1 sekunder. Topfarten er begrænset til 250 km/t. BMW kan fjerne den begrænsning og så kører den vilde sedan pludselig 305 km/t på toppen.
Alle kræfterne overføres via en 8-trins M Steptronic-gearkasse.Dertil kommer at et nyudviklet ‘M xDrive.’ Systemet er lavet til M-modellen og har tre programmer, der hver især har egne karakteristika. 4WD, 4WD Sport og 2WD – det sidste, hvis der skal være dækrøg og bred bagende, skal ifølge BMW bringe køreglæden i den nye BMW M5 op på et helt nyt niveau. Det må komme an på en test, når M% kommer på gaden i begyndelsen af næste år.
Slank(ere)
BMW M5 har tabt sig i forhold til sin forgænger. Kiloene er hentet ved at lave taget af kulfiberforstærket plast og ved at producere et udstødningssystem med meget lav vægt.
Som standard er M5 udstyret kompoundbremser med seks stempler på forakslen og flydende monostempelkalibre på bagakslen. Som ekstraudstyr er der mulighed for at vælge endnu mere effektive – og 23 kg lettere – keramiske kulfiberbremser – med guldfarvede kalibre.
Den nye BMW M5 kommer på gaden i foråret 2018.