1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny Mercedes C-klasse vil kæmpe mod Audi S4
0

Ny Mercedes C-klasse vil kæmpe mod Audi S4

Ny Mercedes C-klasse vil kæmpe mod Audi S4
0
0

Mercedes har offentliggjort nye billeder af sin nye Audi S4 og BMW 335i konkurrent – nemlig C450 AMG Sport.

Den nye Mercedes C450 AMG Sport ligger sig midt imellem den almindelige C-klasse og C63 AMG. C450 AMG Sport kan selvfølgelig fås som sportslig sedan eller stationcar.

To turboer og seks cylindre

Motoren er en 3-liters sekscylindret benzinmotor med to turboer. Ydelsen er 376 hestekræfter ved 5.500 omdr/min, mens drejningsmomentet er på 520 Nm fra 2.000-4.200 omdrejninger i minuttet. De mange hestekræfter administreres af 4Matic firehjulstrækket og den syvtrins 7G-Tronic automatgearkasse, således man kommer bedst muligt fra start. Sprinten fra 0-100 km/t tager dog også blot 4,9 sekunder for sedan-modellen og 5 sekunder rent for stationcarmodellen. Begge modeller er elektronisk begrænset til 250 km/t. Den kraftigere C63 AMG har 476 hestekræfter, men foruden de yderligere heste gør den også brug af andre dele.

Læs også:  Sådan Kører Du Økonomisk: Tips til Både Benzin-, Diesel- og Elbiler




Mercedes-C450-AMG-Sport-specs

Foruden de mange hestekræfter byder C450 AMG Sport også på en opgraderet affjedring, større bremser og flere elektroniske hjælpesystemer.

C450 AMG Sport bliver laveret med 18” alufælge og 225/45 dæk foran samt 245/40 dæk bagtil. Desuden kan modellen kendes på de nye kofangere, flere sorte detaljer, den firdobbelte udstødning og spoileren. Indvendig er der et sportsrat med flad bund, sportssæder og diverse lækkerier.

Modellen er klar til salg fra midten af 2015, men vi kender endnu ikke priserne i Danmark.