1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny motor og firehjulstræk til BMW 1-Serie
0

Ny motor og firehjulstræk til BMW 1-Serie

Ny motor og firehjulstræk til BMW 1-Serie
0
0

Det nuværende BMW 1-Serie motorudvalg får nu selskab af en mindre dieselmotor.

Den lille 1.6 liters 114d får sin officielle verdenspremiere ved Paris Motor Show. Ydelsen er 95 hk ved 4.000 omdr/min, mens man har et maksimalt drejningsmoment på 235 Nm mellem 1.500-2.750 omdr/min.
BMW 114d er ikke en hurtigløber med 0-100 km/t klaret på 12,2 sekunder, mens festen stopper ved 185 km/t. Det imponerende er dog brændstoføkonomien på omkring 24 km/l, mens CO2-udledningen er mellem 109-112 g/km.
For at opnå det optimale brændstofforbrug har BMW gjort brug af de mange teknologier, som man finder under brandet ”BMW EfficientDynamics”, hvilket inkluderer regenerering af bremseenergien, start/stop, elektromekanisk servostyring o.a..

Du kan læse vores test af BMW 116d her.

Firehjulstræk til den mindste

Ved præsentationen af den tredørs BMW 1-Serie blev xDrive-firehjulstræksystemet også afsløret til modellen, og det får også premiere ved Paris Motor Show.
Firehjulstrækket er at finde til den potente M135i xDrive og momentstærke 120d xDrive.
Ved normal kørsel fordels kræfterne 60 % til baghjulene og 40 % foran, men afhængig af vejgrebet skifter systemet slev på dette.

Læs også:  Guide: Sådan plejer du din bil om sommeren

120d xDrive:
2.0 liters firecylindret turbodiesel med 184 hk og 380 Nm. Dette betyder 0-100 km/t er klaret på 7,2 sekunder mens topfarten er 225 km/t.
Brændstofforbruget er lidt over 21 km/l, mens CO2-udledningen er mellem 123-126 g/km.

M135 xDrive:
Rækkesekser, 3.0 liters og turboladet med 320 hk og 450 Nm. xDrive-firehjulstrækket reducerer 0-100 km/t tiden med 0,2 sekunder i forhold til den baghjulstrukne, hvilket dermed lander på 4,7 sekunder.

tags: