Den nye smart fortwo og forfour er præsenteret ved Paris Motor Show, og nu er næste skridt den danske lancering d. 30 november 2014.
Navnet fortwo og forfour kommer af antal døre og hvor mange der er plads til i kabinen.
Begge biler har et meget specielt design, således man vil kunne få en del opmærksomhed i byen, mens den stadig er yderst praktisk i byen grundet sin størrelse.
”Med vores nye smart-modeller ønsker vi at vise, at mikrobiler både kan se godt ud og samtidig være både sjove og sikre samt tilbyde en premium-følelse i et segment, hvor pris ellers har været eneste driver. Med smart løfter vi niveauet, så det handler om mere end blot pris.” siger Rikkem Hamilton, salgschef for smart og Mercedes-Benz personbiler i Danmark.
Den nye generation af smart er også baghjulstrukket og har hækmotor, hvilket betyder motoren er placeret under bagagerumsbunden. Vendediameteren er blot 6,95 meter i fortwo og 8,65 meter i forfour. Komforten og køreoplevelsen skulle også være specielt forbedret i fortwo, hvis sporvidde er forøget med 10 cm ift. forgængeren.
Motoren er en trecylindret benzinmotor med 71 hestekræfter. Kræfterne styres via en femtrins manuel gearkasse, mens der senere vil kunne vælges en sekstrins dobbeltkoblingsgearkasse.
Standardudstyret inkluderer LED kørelys, fjernbetjent centrallås, fartpilot, temperaturmåler med advarsel for frostvejr, elruder ved forsæderne er standardudstyr i alle nye smart modeller. Det samme gælder højdejusterbare sikkerhedsseler ved forsæderne samt lys ved bagsædet (forfour). Fra lanceringen den 30. november og frem til og med 21. juni 2015 omfatter standardudstyret i begge smart-modeller også Cool & Audio pakken, der indeholder automatisk klimaanlæg, radio med Bluetooth® og – i kombination med en smartphone og den gratis smart connect app – også navigation.
På sikkerhedsfronten lægger smart endnu mere offensivt ud. 5 airbags, ISOFIX beslag, dæktryks-overvågning, ESP® med sidevindsassistent (crosswind assist) samt et anti-kollisionssystem (forward collision warning), der virker ved alle hastigheder (fra 0-150 km/t) er standard i alle modeller. Det samme gælder naturligvis Tridion sikkerhedscellen, som altid har kendetegnet smart. Enkelt fortalt beskytter Tridion-cellen sine passagerer på samme måde som en nød eller et æg er beskyttet af sin skal.
Yderligere systemer, som fx Lane Keeping Assist, der overvåger og assisterer ved vognbaneskift, er tilgængeligt som ekstraudstyr. Dette er systemer, der ellers typisk er forbeholdt større biler.
Prisen er hhv. 99.900 kr. for smart fortwo og 124.900 kr. for smart forfour.
Køber man en smart inden d. 21 juni 2015 får man også en Samsung Galaxy ALPHA med i købet til en værdi af 4.695 kr.