Ny Tesla Model S indstigningsmodel

8. april 2015
|
Bilmærker, Tesla

Tesla Model S 60 udgår og i stedet bliver den firehjulstrukne udgave nu indstigningsmodellen – men som 70D.

Model S 70D har som navnet antyder et batteri på 70 kWh. Ydelsen er på hvad der svarer til 334 hestekræfter og kan accelerere fra 0-100 km/t på blot 5,4 sekunder! Topfarten er 225 km/t. Den anslåede rækkevidde er 442 km, så det er ligeledes den Model S som kan køre kortest på en opladning.

Prisen for Tesla Model S 70D er 592.000 kroner, hvilket betyder indstigningsmodellen er blevet dyrere, men nu er superchargerfunktionen blevet standard, hvilket førhen var ekstraudstyr. I Danmark må vi dog stadig betale ekstra for den adaptive fartpilot, hvilket nu også er blevet standardudstyr i USA.

Modellernes rækkevidde:

70D: 442 km – 592.000 kr.
85D: 502 km – 671.200 kr.
P85D: 480 km – 832.000 kr.

Læs vores artikel hvor vi superlader en Tesla Model S.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik