1. Home
  2. Bilnyheder
  3. To nye motorer til Volvo V40
0

To nye motorer til Volvo V40

To nye motorer til Volvo V40
0
0

I efteråret 2013 blev Volvos nye motorer offentliggjort, der i første omgang ikke kom til svenskernes mindste, V40, men nu sker der så småt noget.

I første omgang er det den ultra økonomiske D4, og mere potente T5’er som bliver hevet ind i modelprogrammet.

”Volvo V40 D4 kan tilbyde hele 80 hk mere køreglæde end andre biler i klassen med CO2 udledninger på det niveau. Det er et klokkeklart bevis på, at Drive-E drivlinerne tilfører køreglæden en helt ny dimension,” siger Michael Fleiss, Vice President Powertrain hos Volvo Car Group.

D4-motoren yder 190 hk, og med en ottetrins automatgearkasse skulle der være lagt op til en lille bil med høj komfort, god brændstoføkonomi og tilpas med kræfter. T5-benzinmotoren yder 245 hestekræfter, og er derfor en hel del mere kvik, men også en del mere tørstig.

Læs også:  BMW M5: Nu med M Hybrid-drivlinje og 727 hestekræfter

Dieselmotoren er optimeret med avanceret biturbo, mindre friktion og en smart ventilløsning i kølesystemet, som giver hurtigere opvarmning ved koldstart. Det betyder Volvo V40 med D4-motoren og manuel gearkasse er angivet til 30,3 km/l! Dette er ganske imponerende, når man tænker på man har 190 hestekræfter under højre fod. Vælger man Cross Country er forbruget dog ”blot” 25 km/l med den manuelle gearkasse.

T5’eren har udover 245 hk også hele 350 newtonmeter, og med den ottetrins automatgearkasse er forbruget angivet til 17,2 km/l ved blandet kørsel. Dette er også ganske imponerende, og vi glæder os meget til at teste de to motorer i V40’eren, så vi kan fortælle mere.

tags: