1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Officielt: Priser på Dacia i Danmark
0

Officielt: Priser på Dacia i Danmark

Officielt: Priser på Dacia i Danmark
0
0

Renault Danmark har i dag officielt bekræftet hvad de fleste af os vidste: deres budgetmærke Dacia kommer til landet d. 6 april.

Dacia har hidtil været en kæmpesucces i Europa, og nu får vi også Reanults budgetmærke til Danmark. Den første Dacia-model der ankommer, er Dacia Lodgy der er en halvstor MPV med plads til syv personer. Senere på året får vi Dacia Sandero, der er en budgetbil i Polo-klassen og kort efter den Dacia Logan der er en mellemklassebil og sidst på året introduceres den anmelderroste Dacia Duster, der er en firehjulstrækker på budget.

Alle bilerne anvender Renault-teknologi, blot en lidt forældet af slagsen og skal fungere som fabriksnye alternativer til brugte biler.

149.990 kr. for syv sæder

Dacia Lodgy er som nævnt den første Dacia i Danmark og er en bil på størrelse med Renault Scenic med enten fem eller syv sæder. Priserne begynder ved 129.990 kr. for basisudgaven med fem sæder, mens man skal af med 149.990 kr. for at få syv sæder i sin Lodgy. Standardudstyret omfatter ESP, isofix på bagsæderne, ABS, centrallås og tagrails. I Ambience får man endvidere fjernbetjent centrallås, elopvarmede forsæder og elruder foran.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Sikkerheden har fået meget kritik, men ifølge direktør for Renault Danmark, Henrik Bang, er bilerne et bedre alternativ end brugte biler, rent sikkerhedsmæssigt. Sondero der spiller ind i Corsa-klassen, vil have priser fra 110.000 kr. med dieselmotor. Renault Danmark frygter ikke at kannibalisere sit eget salg, da der ifølge Henrik Bang er tale om to vidt forskellige kundegrupper. Der sælges i øjeblikket 380.000 biler på europæisk plan.

[table “” not found /]