1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Prisen falder på Mazda3 med facelift
0

Prisen falder på Mazda3 med facelift

Prisen falder på Mazda3 med facelift
0
0

Nu er Mazda-forhandlerne klar til at introducere den faceliftede og opgraderede Mazda3. De nye modeller er hos farhandlerne fra 7. januar.

Færre motorer – flere valg

Med faceliftet siger Mazda farvel til den 2.0-liters benzinmotoren med 165 hk.. Til gengæld kan man nu kombinere 2.0-liters benzinmotoren med 120 hk med højeste udstyrsniveau, Optimum, hvilket ikke var tilfældet tidligere.

Priserne falder som følge af den seneste afgiftsomlægning og den forventede volumenmodel, Mazda3 hatchback 2.0 med mellemste udstyrsniveau, Vision, og manuelt gear falder således fra 240.998 kr. før afgiftsomlægningen til 234.998 kr. fra 1. januar. Med 2.2-liters dieselmotoren med 150 HK og Vision-udstyr er prisen fremover 269.998 kr. mod før 279.988 kr. Som hidtil koster hatchback- og sedanudgaverne det samme.

Faceliftet giver også kosmetiske ændringer og 3 får et nyt design af fronten og den bageste kofanger. Indvendigt ændres især midterkonsollen, der bliver som i Mazda6 med blandt andet elektrisk håndbremse i de fleste modeller. Der er også en opdateret instrumentering og nye indtrækskombinationer.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Mazda indfører et nyt system i Mazda3. G-Vectoring Control er installeret i alle modelvarianter og systemet er nyt og reducerer behovet for at korrigere retningen med styretøjet og giver færre uønskede karrosseribevægelser ved retningsskift til gavn for både køreegenskaberne og komforten. Det sker ved et ellers umærkeligt indgreb i motorstyringen, hvorved momentet reduceres ganske kortvarigt, og vægtfordelingen mellem for- og baghjulene optimeres. Derudover bliver dieselmotorerne mere støjsvage takket være nogle tekniske ændringer, og alle modeller får mere støjisolerende materiale, skriver Mazda.

Ændringer på udstyrsiden

Udstyrsmæssigt er der også ændringer og tilføjelser. Nogle versioner får varme i rattet og mulighed for at klappe sidespejlene ind, når man låser bilen. Desuden virker Smart City Brake Support nu ved højere hastigheder (op til 60 km/t) og kan også bremse for fodgængere. Biler med head-up-display får skiltegenkendelse, selve displayet får højere opløsning, og informationerne vises nu i farver. Versioner med Blind Spot Monitoring får også Rear Cross Traffic Alert. Adaptiv fartpilot er desværre  ekstraudstyr og fås kun til Optimum.

Her er nogle udvalgte priser, som også viser modelprogrammet. Alle på nær 1.5 Core fås både som hatchback og sedan.
Benzin:
Mazda3 1.5 (100 hk) Core, 194.998 kr.
Mazda3 1.5 (100 hk) Vision, 219.998 kr.
Mazda3 2.0 (120 hk) Vision, 234.998 kr.
Mazda3 2.0 (120 hk) Optimum, 264.998 kr.

tags: