Citroën har netop annonceret en lavere pris på deres elbil C-Zero, som blev solgt i 107 eksemplarer i 2011.
Den nye pris er på 215.990 kr. inkl. moms, hvilket er plus levering og metallak. Derudover er der nu demobiler af Citroën C-Zero, hvilket importøren forventer vil sætte ekstra gang i salget til private, da det primært er kommuner og firmaer som har købt den lille elbil.
Pga. den ekstra satsning på salg af C-Zero til private, så vil Citroën lancere privatleasing på modellen inden længe!
Lidt fakta om Citroën C-Zero
Der er plads til 4 mennesker, og C-Zero er en 100 % elbil, hvilket betyder ingen CO2-emission og motorstøj.
Udstyret inkluderer bl.a. ESP, 6 airbags, eldrevne ruder for og bag, aircondition, sædevarme i førersædet sat radio/CD med Bluetooth og USB stik.
Selve bilens størrelse er 3,48 m i længden, hvilket holder vendediameteren på 9,5 m. Accelerationstiden til 100 km/t er på 15,9 sekunder.
Når Citroën C-Zero skal lades fuldt op med 16 A varer det 6 timer, mens det tager 9 timer med 10 A. Gør man brug af en lynlader kan man lade 80 % op på kun 30 minutter.
Et af de vigtigste punkter er rækkevidden, som med sine 150 km dækker de fleste danskeres krav. Bruger man meget sædevarme og aircondition samt andre elektriske systemer, så vil dette tal være en del lavere.