Citroën og Peugeot har løftet sløret for henholdsvis hver deres udgave af den populære MPV-bil, Citroen Berlingo og Peugeot Partner Teepee.Der er foretaget kosmetiske forandringer, hvilket bl.a. indbefatter en ny frontgrill samt forlygter, som nu huser blinklysene.
Der kan nu tilkøbes kurvelys, som vil være monteret nederst i den nye køregrill, sammen med tågelygterne. LED-kørelys er også en nyhed for modellen.
I et forsøg på at forbedre økonomien og CO2 pr. km. har bilen fået redesignede sidespejle for at gøre dem mere aerodynamiske. Samtidig kan der vælges særlige brændstofbesparende alufælge.
Klar til Euro 5
På motorsiden finder man PSA-koncernens e-HDi enhed der benytter stop/start sammen med en 6-trins manuel gearkasse.
Udgaven med 90 hk har et CO2 udslipå på 125g/km. I samme forbindelse har bilen fået en ny HDi-dieselmotor med 160 hk sammen med en 6-trins automatgearkasse.
Den har et CO2 udslip på 199g/km med automatgearkassen og 172g/km med en 6-trins manuel gearkasse.
De nye biler vil blive vist frem for omverdenen for første gang, ved Geneve Motor Show og forventes på markedet i foråret 2012.