Den nye Hyundai i30 introduceres på det danske marked i weekenden 1. og 2. april. Priserne begynder ved 199.995 kr. og vil du hellere lease end købe din i30, begynder priserne ved 2.995 kr. om måneden med 4.995 kr i udbetaling.
Hyundai i30 tilbydes i 4 udstyrsvarianter: Life, Life+, Trend og Premium. Allerede basisudgaven, Life er rigtig godt udstyret – bl.a. med aircondition, varme i rat og forsæder , statisk kurvelys, automatisk nødbremse, vognbaneassistent og meget mere
Med Life+, der koster kr. 10.000 mere, vil der bl.a også være 15” alufælge, baksensor og fuldautomatisk klimaanlæg som standardudstyr.
Med Trend får du 8” touchskærm, Apple CarPlay, navigation med dansk tale, bakkamera, bakspejl med automatisk nedblænding, blindvinkel sensor. Trend koster kr. 20.000 mere end Life+ og tager du skridtet op til Premium er der Smart Key med nøglefri adgang, fuld LED-forlygter, knæairbag ved førersæde, automatisk skiltegenkendelse og pris starter ved kr. 269.995.
Nye motorer
På benzinfronten står valget mellem den helt nye 1.4 T-GDI med 140 hk samt 1.0 T-GDI med 120 hk. Er man mere til diesel, kan man vælge mellem 110 og 136 hk. Hyundai nye 7-trins dobbeltkoblingsgear vil være et muligt tilvalg til flere modeller.
Du kan se alle priser på den nye Hyundai I30 her.