1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Se den faceliftede Ford Focus ST
0

Se den faceliftede Ford Focus ST

Se den faceliftede Ford Focus ST
0
0

Nu kommer en faceliftet Ford Focus ST, og det er med nyt styretøj og strammere chassis! Dermed skulle der være lagt op til ekstra god underholdning.

En anden nyhed er at ST-familien udvides med en dieselvariant. Dieselmodellen har en optimeret 2.0 TDCi motor med 185 hk og 400 newtonmeter fra 2.000-2.750 omdr/min. Motoren er en viderebygning af den 150 hestes 2.0 TDCi, men man har lokket flere kræfter ud af den. Accelerationstiden fra 0-100 km/t er 8,1 sekunder og topfarten lyder på 217 km/t.
Ford reklamerer med den stadig kan køre op mod 22 km/l på en liter dieselolie, hvilket nok ikke er noget man lige kommer i nærheden af normalt, hvis man vil nyde lidt af kræfterne.

Benzinmotoren har fået opgraderet sin 2-liters EcoBoost motor. Opgraderingen inkluderer blandt andet et start/stop system, der på papiret forbedrer brændstoføkonomien med seks procent. De 250 heste leveres ved 5.500 omdr/min og man er forbi 100 km/t på blot 6,5 sekunder – festen stopper først ved 248 km/t.

Læs også:  Fords nye trafiklys sikrer grøn bølge til ambulancer

Begge biler har en sekstrins manuel gearkasse, der er optimeret til fordel for et kortere og mere præcist gearskifte. Gearkassen er individuelt kalibreret til henholdsvis benzin- og diesel-udgaven for hurtig acceleration og behagelig højhastigheds-kørsel.