Home Bilnyheder Se den produktionsklare Toyota GT 86 – Video
0

Se den produktionsklare Toyota GT 86 – Video

Se den produktionsklare Toyota GT 86 – Video
0
0

Tokyo Motor Show starter i næste uge, og der vil man kunne finde den produktionsklare model af Toyota FT-86, som er navngivet Toyota GT 86.

Forinden starten af Tokyo Motor Show udsendte Toyota forleden en video teaser, og i dag endnu flere informationer samt navnet på den produktionsklare model.

Toyota GT 86 er en sportsvogn lavet i samarbejde med Subaru, og den vil blive verdens mest kompakte fire personers sportsvogn, da den er 4,24m lang, 1,285m høj og har en akselafstand på 2,57m.

Derudover har man arbejdet med, at give den bedste køreoplevelse ved, at motor, gearkasse og kørestilling er langt tilbage og ligger lavt, hvilket optimerer balancen. – Vægtfordelingen er 53-47 mens tyngdepunktet kun er 475mm over jorden.

Subaru Boxer motor

Motoren er en firecylindret 2.0 liters Subaru Boxer med 197 hk ved 7.000 omdrejninger i minuttet, mens det maksimale drejningsmoment er 205 Nm ved 6.600 omdr/min.

Som standard er gearkassen en 6-trins manuel, mens man også kan tilvælge en 6-trins automatgearkasse, som har tilhørende ratgear-skift.

Accelerationstiden er endnu ikke offentliggjort, men det forventes at topfarten vil være ca. 250 km/t for den 1.180 kilo tunge coupé.

Det forventes at Toyota GT 86 vil være i Danmark til sommer.

tags: