Skoda hopper nu også med på privatleasingbølgen, da der skal være et alternativ til den traditionelle finansiering.
Introduktionen af privatleasing hos Skoda fejres med en Fabia Combi 1.2 TSI Ambition med 90 hk til 2.495 kr. pr. måned med en udbetaling på 9.995 kr. Kontraktperioden er tre år, og man må køre 15.000 km pr. år.
Fabia Combi er segmentets mest rummelige bil, og Ambition udstyrsniveauet inkluderer aircondition, sædevarme foran, el-ruder for og bag, fartpilot og læderrat. Frontassistenten, der kan bremse bilen ned automatisk er også standard.
Ligesom ved de fleste andre biler, som man kan privatlease, er der mulighed for at tilkøbe ekstra udstyr og flere kilometer.
Det kan desuden nævnes, at de første 150 kunder får metallak med uden merpris.